Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.v11. Om Rordlysers 4s5s9»
mende paa de tunge, allerhelst det ville da blive ligesaa vanskelig ·en Sag at samle
og menge dem sammen igien , som at skille dem fra hverandre. Hvad han mener
ved Fyrigl)eden i Regnbuens Farver er og uforstaaeligt. Det er vel slutteligt, at’
hali ikke har vidst at giore Rede for hvorledes Lyset brydes enten i Luften eller an–
dre Steder, og hvorledes Farverne deraf kan fremvises, da det ikke er Forskiel paa
·Materie i Regnbuen som givr Farverne, men allene dens Stand og Solens Skin.
Hans salpeteragtige Dunste give og ingen Aarsag hvorfore det mest sees imod Ner-
den; thi det kan jo strekke sig videre , og om end disse var Aarsag til Kulden,·ssaa"
maatte Nordlyset være ligesaa ordentligt som Kuldett er; og da der er ligesaa stor
Kulde oppe i Luften ide varmere Lande , maatte og Nordlys der sees. Der er
og mere Salpeter i de varme Lande , som sees af dets Oplkydning over Jorden.
Dette anføres ikke for at betage denne brave Mand noget af sin Ros, men for at
vise, at man er ikke af samme Tanker, omendskiont man roser Hans.
., Hr. Laks Barhov, fordum Præst paa Ørelander, en 5. Mile fra Aand-.-
hiem, har og opsat sin Mening og Observationer over Nordlyset, hvilke i det fore-.
gaaende saa tidt ere citerede. Skrifter er skreved og skulde gaaet ud paa Dansk-
men sik en uformodentlig Modstand , ikke fordi det var ringe eller nvcrrdigt Lyset;
men der var nogle andre ubekiendte Aarsager Dettesatte i sæt hans Broder
" Hkms Barhov i Bevegelse, og som denne var baade inden og uden Lands bekiendr
af sin Lærdom og godeHoved, oversatteHan Skrifter paa-Tydsk og lod det udgaae en
andensteds. Angaaende detandhold, da handles deri forst om, hvor længeN·ord-
lys har været feed , og paa hvilke Stederi forige Tider? Haki holder for at det
altid har været seed i de nordiske Lande, og at man længst Nord altid seer et lidet
blaaagtigt Lys, naar Luften er saadan at man kan see det. J de ældgamle Tider
troer han det har været rart i Norge at see; men dog ikke rart siden langt hen i
det forige Seculo. J disseTider troer han derimod at det sees oftere. Nordlysets
Vevegelse deler han i den yderste, som er Bevegelsen i den hele Massa, hvilken
han paastaaet som en viß Erfarenhed at den altid gaaer imod Veiret, den skeer
langsom dogmed Forskiel3 men den indvortes , hvorved han forstaaerhvorledes
Lyset spiller, er uordentlig og meget hastig; dog vises den hastigst naar Materien
er tynd. Derpaa anfører han 3. Slags Nordlys, de regnlaire Buer som spille
med alle Regnbuetts Farver og sielden sees: det andet Slags er ligesom Stykker
af Buer og mere irregulairek og det tredie Slags, som er der store udbreddeerd-
lys, som han troer, er allene det som fremmede kiende og er mest irregulair. Her-
paa viser han, at et Nordli)s staaer over et andet, ligesom en Skye over- en andens
kan anmerker dernest, at det synes at vise sig mest om Hosten, som den mørkeste
id af Aaret; men derimod er der ingen Forskiel paa Tiderne om Natten. Han
paastaaet at det viser sig allevegne paa Himmelen, undtagen i Sondenz ligeledes
at der kan komme al Slags Vind derefter undtagen Nordvest, efterdi dens Regn-
skper beskygge den Sted hvorfra Rordlyset skal have sit Skin og Lys, eller kom-
mer gemenligst, eller og har der været nordligt og ostligr klart Veir naar Vordin-
set mest lader sig fee. Derpaa foretager han sig at bevise: at Nordlysethar sit
Sted i vor Athmosphcere ogikkederooer: at Nordlyset ikke staaer lavt, men høie
Min m 2 oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
