Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap, V11« · · Om Rordlyfet; Fisk
det skulle være det samme som saaes i Sversige og Engelland, men vel, at den vidt-
løftige Ring som man seer for Øineiie, kunde rekke saa langt hen, at begge Steder
kunde have en Deel deraf , lige for sig. Mere endnu er det vanskeligt at faae disse
Dampe saa hoit, som man dog ikke kan nægte at jo Nordlyset er. Man har vel
en og anden gloende Kugle, Stierne—-Rab, eller deslige Luftsyne, som man maae
tilstaae at være hoie iVeiret, men dog ikke saa hoie. Jinod de opstigendeDam-
pe indvendes ogsaa dette: hvorfore man ikke seer mestNordlysetidevarmereLande,
hvor alle Dampe lettest kan opstige, derfra veed man at alle andre Luftsyn sees
ideligere og i storreMængde? Skal man vel kunde troe, at ved det Dampe der
saa mangfoldigen opstige, kommer derfor Gier og Gang i dem , at de hastigere
fuldkommes, og derfor gaae bort med idelige Tordenslag og andre Luftsyn. Men
at de i de nordiske Lande hvor disse mere stelden indfalde, stige op og kan ikke kom-
me til Fuldkommenhed , men ligne endeelsaf Jordens sProducter i disse Lande, der
af Mangel paa bequem Luft og Varme maae falde af umodne, dette vil dog vel
for det meste være Ord uden Menmg Imidlertid er dette et af de haardeste Sporsk
maale hvorfore det holder sig ved Polen: hvad særdeles Dunster har man ved
sPolen, som ei kan udbrede sig saa vel imod de sydlige Lande? hvilket besynderligt
Lys er der som kan opklare Luften, naar der er midt paa Jorden i samme Middags
Linie bell mork? Maiige har giort Forsog at faae Jsparcikler dertil, efterdi de
skulle efter Formodning mest holde sig ved Poleli: Dette kan være vel nok, saavidt
som der er nok deraf. Mere det feiler vel aldrig, at jo Jspartikler ogsaa kunde
flyve lige saa hoit i Luften underLinien, om de kunde komme saa hoit i Veiret som
Nordlyset er, thi at Kuldeli saa hoit oppe i Luften er ogsaa der sterk, bevise de
kolde Sneebierge midt i de varmeste Lande.- Ja den Forandring man seer ved
Nordlyseti visse Tider, allerhelst om det skulle være saa godt som ganske borte i hele
lange Tider, er det vanlkeligste, hvilket i Henseende til sædvanlige og ordentlige
Dampe neppe kan forklares. —
J denne Afhandling er ellers Hr. Ramus ofte nævned, som jeg i meget har
betientmlg af , og hvis Spor jeg har fulgt. Jeg strider mig altsaa forbunden,
at give et Udtog af hans Tractat om Nordlyset. Autor er saa bekiendt, at man
behøver ikke at sige mere, end at det er Husustitsraad Ramus, Professor Matl)e-
seos her i Kiobenhavn Den Onisreendighed synes ellers at henhøre til Nordlvset,
at Han er fod i Trundhiems Stift i Norge, og derfore skriver ogsaa tillige af no-
gen Ersarenhed. Hans Afhandlinger ere indsorde iblant de Skrifter som i det
kiobenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte
og oplæste.» Det er inddeelti tvende Dele, hvoraf den kte Part sindes i Acade-
miets Skrifters 1 Deel, og den anden i den 3die Skrifter fører denne Titel:
Historisk og Physilk Beskrivelse over Nordlysets forunderlige Skikkelse,
sNartir og Oprindelse Skrifter haver en Fortale, hvori Autor skriver: for at
forneie dennem der maatte have Lyst til at læse i vores danske Sprog hvad Nyt og
Merkværdigr nu i dette Seculo om Nordlyset er blevet opdaget, og har været vores
Forfædre»ulsekiendt, har jeg foretaget mig dette lidet Skrift at forfatte, som be-
staaer udi 3. Parter. Den første Park indeholder en Deel Ohfervationer, Tag-
Nnri ninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
