Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 , Din Notgee Hav. cap.v111.
. Den anden Deel af Nordseen rekker fra Lindeenoee til Gettland. Her .
er Havet større og videre. Derover falder her mere vild See end i den forige
Deel, efterdi intet Land møder imod Vesten førend det Nordligste af Engeland og
Skottland Breden bliver altsaa en so. til 100. Mile, og Længden gaaer alt
Ner til Hettland, og endnu i samme Strekning længer , endskiont under et nyt
Navn. Saavidt som denne Deel af Nordsesen er mere rumlig er der og mere
Leilighed til Storm, og i sæt til større Bølger end i den forige. Ellers kunde det
være venteligt, at siden dette Hav er Nordeli fra i en Sammenhæng med det store
Verdens Hav, eller den saa kaldede spanske See, skulde Bølgerne være langt
større end de ere; men overalt i Nordsesetr findes ikke saa dybt Hav som udkræves
til saadan See som er i den spanske Søe. Det bekiendte jedske Riv gaaer lige-
zsom midt efter hele Nordsesem hvor Vandet mangesteds er ikke over 3 Alne: der-
over brydes Bølgerne altid paa dette Riv, saa at de over den ganske Søe ikke kan
gaae saa store. Erfaisite Soefolk kan, end og uden at lodde, ihaardt Veir merke
naar de ere lige over Rivet eller paa Bankerne, thi Søen bryder og sqvampler der
mere. J Almindelighed er den oprørte Søe i denne Strekning som en Middelsse
imellem de Bølger der gives i den store spanske See, og de som gaae i den forige
Deel. De have dette fælles med den sorige Strekning, at Søen her bryder, og
saavidt som den her falder større end i den forige, giør den Seiladsen i Storm
farligere , da end og store Skibe vanskeliger kan bierge sig naar Storm og See er
ret oprort. " ·
Jeg har sagt; at Soen bryder i erdsøen og ikke i den spanske
Sor. J Almindelighed maae der giøres Forskiel imellem den Breden der skeer
fra Grunden og den der skeer i frie Seie. Deri Modstand af Grunden giør, at
sSsoen er i sterkere Arbeide , og bruser og toppes mere: at der bryder i frie See
ckommer og deraf, at Havet er ikkeder saadybt, at Bølgerne kan blive saa store
som mneligt er, thi skal Bølgerne vore saa høit som de af Luftens Bevegelse kan
.opdrives, maae Havet først være meget vidt, saa at Vandet har fuldkommetRum
«at hæve sig: dernest maae det være seer dybt, thi det er let at begribe, at Vandet
er og kan ikke sm Bunden af være i lige Bevegelse, men lige som Storm og Luft
driver det øverste Vand frem , saa maae det Underste trekke sig tilbage og fylde
Rummet igien. Er nu Hervet saa dybt at dette kan skee ordentlig og længst under
i det Dybe paa en stille Maade uden for sterk Drift, finder det øverste ingenMod-
stand, men driver frem stort og overlangt. Er derimod ikke et Heiv vidt nok, saa
at Strekningen feiler til atdriveVandet op, blive Bølgertte mange men kun maa-
delig store , og er det ikke dybt kommer det underste Vand i sterkere Bevegelse,
hvorved begge baade det Underste og Overste settes i sterkere Arbeide imod hveran-
dre, og Bolgerite, som gaae øverst, blive mere krappe og tillige mere spidse og
fqvainplende. Saaledes gaaer det just til i Nordsøelr, hvor Bunden ikke allene
paa Bankerne er nær, men falder og paa de fleste Steder njevn med stenig og kny-
pig Grund, derved toppe Bølgeriie sig saa spidse at de bryde. Af bedrøvelig Er-
farenhed vides, at denne Brydeii kan ihaard Storm være faa sterk, at et Skib
kan, efter Ssoemands Talemaade , brydes iGrnnd. Dette skeer ikke allCezne hidior
. run en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
