Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.Vllkg OtanorgesHavs 473—
Grunden er saa nær at den naaes med det samme , men lige i vild Sør, da een
eller nogle saadanne brydende Bølger efter hinanden med saadan Magt overvælder
Skibet, at det maae gaae iDybet, og derved enten kantre eller der springe Planker
og andre Ting, saa det tillige forgaaer. Baader brydes og inde ved Landeti
Grund, da en Bølge kan være saa brat, at en Baad løftes saa høit op, at Skar-
nen foran gaaer lige under , hvorved den maae gaae over og kantre. Et merkeligt
Exempel haves med en liden Fiskerbaad, som blev brudt baglends over, thi i det
den var med den forresteSpids paa den øverste Topp af B-ølgen, toppede den sig
op, blev huul og brød tilbage , hvorved den bagerste Stavn af Baaden først gik
under, og Baaden, som var liden , stumpede over imod Vinden. ToMennesker
der vare i Baaden bleve bergede af andre Fiskere. Naar dette skeer er det i Man-
gel af Seil, thi Seilet forekommer denne Fare.
J Nordsoen giores altid Forskiel paa Somnierfde og Vintersde Uveir
varer aldrig saa længe om Sommeren som om Vinteren , derover ere ogsaa Bøl-
gerne, end og i sterk Storm, mindre, ligesom de imaadeligt men langvarigtVeir
kan om Vinteren være større Enhver veed at alle Bølger ere ikke paa eengang
lige store, men at der iStorm ere altid nogle seer grusomme frem for andre. Nogle
have meent at det var hver tiende Bølge der var saa stor, og ville paa den Maexde
forklare Grunden til Piinii Talemaade der kald-er de store Bølger undæ decu—
maneez men det staaer ikke rigti ind med hver tiende Bølge Derimod have
Soefolk en anden Anmerkning: J ordseen følges altid om Vinteren tre seer store
Bølger ad, hvoraf deri ene og gemenligst den sidste er den største i Seen. Der-
imod felges der om Sommeren stere store( lige indtil Syv og Nie; og naar det er
en alvorlig Storm gemenligst Nie. I Østersøen og de mindre Hav følges altid
sex til nie store Bølger, men aldrig tre. Denne Forskiel maae just komme afHa-
vets Urolighed, thi naar det er ret oprørt, behøve 3. Bølger saa meget Vand og«
Runi som 9. Nu faaer det staaeistt Værd, om dette kan opløse Pljnii Talemaa-
de- efterdi hans »Allmekk11ittg er nok mest taget paa et Sted der ligner Østersøen,.
nemlig det Middellandike Hav. .
Nogle have foregivet, at Vandet i Nordseen falder blaaagtigt frem for
andre Hav; men dette er ikke saa, da hverken Grunden paa noget Sted eller Van-
det selv kunde give Anledning til denne Tanke. Der er ved Leilighed sagt, at der
sindes i detteHav mange Grunde hvor det ikke er dybt. Derimod er der og mange
Daler og meget dybt udenfor Grundene Havet omkring Norge er paa de fleste
Steder biergigt og klippigt, ligesotn Landet, derimellem ere altsaa ligesom Daler.
Paa Grundene holder en stor Mængde Fisk til, og til disse Banker og Egger søge
Fiskere mange Mile fra Landet hen, især om Sommerem
Det andet Hav der anføres ved Norge er Vesihaver eller den spanske
See, eller det saa kaldede store Verdette Hav. Det rette Navn paa dette Hav
skulde være det atlantiske Hav, af Bierget Atlas, paa Latin mere atlantjcum«
Det blev af deGamle kaldetVesierhavet, som det der laae i Vest ud fra Etlropa.
Samme Navn beholdes ogsaa endnu, saa at ved det storeVestethav forstaaesdecte
O o o Hav.
Vesthavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
