Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 « OmEbbe og Flod. cap.1x.
hvor dybe Fiorde ere. Dog saasom Fiotdene i Norge ere ikke saa særdeles dybe,
men stikke kun ind nogle Mile og det høieste til 12 eller 16, metkes der rigtig nok
-Forskiel, lnen ikke saa ganske stor , en Times Forskjel er der nok, maaskee 2 vil
blive det høieste paa nogetSted. J Fiordene i Rorge nedstyrter nok mange Elve,
men de fleste ere dog saa smaae , at de kan giore noget, dog ikke meget til at hindre
det Udett frakommende Vands Judl·ob. Saa meget kan merkes, at dybt indei
sscer i trangeFiorde er Floden ikke saa hol, og er nok t.eller2.Fodders Forskiel imel-
lem der og udevedHavsidem hvilket kommer vel deraf, atVandet i lukteFiorde er
hoiere, efterdi det kan ikke saaveludbrede sig, som idet vide Hav. De Observa-
tioner som Hr. Hellant har giort ved Notdkap og Vardehuo, kan temtneligen «
passe sig med Havsiden, efterdi disse Steder ere enten aldeles ude ved Havet , eller
nesten; hvad han derimod beretter fra Fogdeti wedege, henhører til Fiordene.
Efter Fogdens Observation iAltens Fiord skulde Floden komme lige i den Tid
Maanen passerede Middagsliniem i Vadsse var just da Ebbe og laveste Vand,
efter Hr. Hellants egen Observation. Dette var en scer merkelig Forskiel paa en
saa kort Distance, og var værd noiere at eftersoges.
Afgangne Biskop Egede, der med Flid har agtet paa adskillige Tingi
-Gr«esnland, har blant andet dette i hans gamle Granlands nye Perle-stratiott:
at Flod og Ebbe merkes ikke allene der, imod Barott woltkens ogFleres Menittg,
men , efter Hatts Tanke, kiendeligere end noget andet Sted, saa at Floden skulde
loddret stige 3. Favtie eller henved 18.Fod, hvilket er nesten dobbelt mod andre Ste-
der. Hans Sson Hr. Prosessor Egede, bekræfter dette sammeeudog med den For-
klaring-, at en tilladed Gronlandsfarer, som ere store og sværeSkibe og stikkedybt, —-
kunde , naar det var Flod, flyde og, naar det var Ebbe, ligge saa aldeles paa tor
Sand, at Arbeidsfolk kunde gaae derom og reparere ved Kielenz men denne Flod
er hoiest paa det Spdligste ved Grottland , saasom ved Godthaabs Eolonie, hvor
just dette er at agte; paa det Nordligste er Floden ikke allene kiendeligen, men
meget lavere. Endnu haver velbetneldte Biskop Egede paa samme Sted en ar-
tigere Anmerkning: at og etSlags ordentlig Flod og Ebbe kunde merkes i de friske
Seier paa Gronland, hvilket han mener skulde komme af Eorrespondente med Ha-
vet, ved Vandkilder og Aaret iJorden, hvilket jeg skulde heller troe end at legge
Merke til den seer tykke Luft der falder , foruden den ordentlige Luftens Sammen-
trykning ved Polerne , som nogle mene kunde sormere Trykningen eller den Amme-
tion der foraarsager Kloden. Observationen er just i denne Tid igientaget med stor-
ste Flid, kthwfessoc Egede, der med hans Fader havde agtet dette , vilde endnu
være vissere , hvorfore Han overlod sin Broder, Capitain Egede, der nu er paa
Grsnland, noiete at give Agt derpaa- Fra ham har hannyligerholdetdetSvar,
at det er rigtigt, at i de friske Seer merkes Vandet kiendelig at stiae og falde,
ligesom Floden i Havet, dog ikke over en Fod eller noget mere, men Tiden stem-
mer noie overeens imellem begge Steder.
Hvorfor kn- Det tredie Stykke, hvor der er kiendelig Forandring imellem Flod og Ebbe
een Flod og ved Havstrekningen t Norge, kan regnes fra Stat og saa vidt See er Søns-o
or.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
