Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.1x.· Om Eooe og Fion " 485
sor. Ved Stat tager allerede Flode·n« kjendelig af, uden for Betgeii merkes den’
allene at være en Fod eller to, og naar man kommer til Jeddereit er den ikke mere
Ebbe inerkes
hverkeii S.onden eller Østen sor. »Aarsa·gen hertil kommer asxpsterstiem der er see-Hr Deel af
lukket, saa at Vandet der kommer ind igiennem et trangt Sted i Kattegat, ineaSaa
haver en rummelig Soe inden sor, kan ikke lobe hastigt nok ud, men er der altid hoiere
end paa det vide Hav, hvor det kan brede sig ud: denne Høide kan ikke paa een-
gang tage as, men merkes og iNordsoen uden for Kattegat.
Den anden Hovedaarsiig er at Floden, der stoder an paa Norgc, sindck
ikke allene der og i Østersøen Modstand as Mangel paLAabning, men den Aab-
ning den soger efter, findes just paa den vestre Side as Jylland, og fort frem ad
indtil Canalen imellem Engeland og Frankrige; derimod demmes Vandet op paa
de Steder, som Floden ligesom lober paa Siden as, og haver ikke Rum og Tid
nok fra den eene Flod gaaer indtil den anden kommer til at skyde sig tilbage , Uden
paa de nærmeste Steder, saasom ved Stat og lidt Søndeii for , hvor Flodenester-
haanden formiiidskes. Paa de andre Steder, saasom indei Ostersoen, paa dck
Sydligste as Norge, og Østen for Lindesnces, have de altid fuld Flod, og aldrig
nogen Tid Ebbe, ja Floden endog saa hvi, at ikke engangSpringtiden kan giorc
ordentlig Forandring Der er merket inde iØstersoen, saasin ved Kiel, en siden
dog ordentlig Flod og Ebbe, ligesom i det adriatiikeHav inden for deii Midlandske
See. Paa det sidste Sted er antagen den Aarsag, at Havet er saa stort, ak
Maanen kan have sin ordentlige Virkning. Det kan gierne være saa, dog-Troer
jeg, at baade her og ved Kiel kan det komme af Vandets Trykkelse Uden soc paa
-de Steder hvor Floden er; thi Vandet uden for det lukke Hav trykker dog mere
og mindre paa det indelukteVand, ester som der er Flod og Ebbe; og at Virkniii-
gen heraf allene merkes dybt inde paa et Sted ved Landet, er ikke meer underligt,
end at Havet er stille som Blik, men lige ved Landet er en sorlkrekkelig S-vegang,
fordi der er meget langt borte Uroe i Havet. .
(..
CAP. X.
Om Stkvmmcll.
siYFHorend jeg her kommer til det, som sigtes til ved dethivn Strømm,
I ( « maae i Forveien agtes, at Navnet bruges i adskillige Meninger- Ja
V D- VV Saaledes tales der i juridiske Sager om Kongciis Strøitiine,"gss,
Adspde saasom: alle fremmede Skibe som ligge paa Kongeiis Sszmnc FM
have Besthttelse, og maae ei der af nogeii fremmed Magt oversaldes: i denne Me-
PP 3 ning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
