Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. xl·1. , Om Øer og fast Land. · «527
fig. Der er iscer ved Øerne deFordele, at der fpares Foer om Vinteren, thiOerne
ere blotte formedelst Havets Damper og giver Gtceß; Faarene bliver der saa fede ·
saa der er fast idel Feedt paa dem, de giver altsaa en god Talle, de bærer en sin og
blod Uld, de ere frie for Rovdyr, saasom Bi-orner, Ulver, Losser o. d. der ellersi
Norge gior stor Skade paa Faarene— Det fortiente derfor vel, at der af Pttblico
bleve giorte almindeligeAnstalter, at alle dertil tienligeØer bleve besatte med Faar-
men af bedreArt end hidindtil paa de fleste er skeedt.
Den merkeligste Fordeel man hidindtil haver af saadanne Øer, er af Seie-
fttgle, paa de Steder hvor de samle sig, faasom: Maager, Ænder, Henseele
Kield og flere Slags , som der legge deres Unger ud , og opfostre dem. Saa-
danne Øer, og undertiden store Holme, pleie fredlyfes, da Eieren inden Tinge la-
der tillyfe og bekiendtgiore, at ingen maae enten lose Skud paa dem, eller berøve
«Fuglene deres Æg; hvis saadant derefter skulde skee, bliver det anseet som andetTy-
verie. Thi Fuglett er af den Art, at hvor deni Rolighed kan beholde sin Rede,
og legge sine Unger ud et Aar, kommer den igien det andet, og opfoger samme
Buske eller Hule og paa nye benytter sig deraf til Rede: men forjages den, forla-
der den Den med alle. Saadan en liden Øe og Holme til en Gaard er undertiden
fordeelagtig, men altid til stor Fornøielse; thi den som aldrig har seet det, kan
neppe forestille sig , hvor mange tusende Fugle der ere stimlede og fylde Luften med-
en usigelig Skraalen af mange Slags Lyd. Saa ofte nogen kommer til Dett,
settes dei Allarm, og paa den Tid af Aaret, naar de have Æg og Unger, ere de
Faa sdristige imod Folk , at de flyve dem om Ørene, og give en arrig Stemme
ra ig.
Eierne af disse Øer benytte sig af denne Fordeel paa adskillige Maader,
Hvor Herfugle holde til, opsoge de deres Reede for at tage Demen bort: alc andre-
have de Nytte ved at fange Fuglen selv, sont skeer ved den Fugl de kalde Lund,
hvis Firdre ere i Pris og hvis Kjød nedsaltes og fores iTonder til Bergen.
Paa andre Steder maae Maagen holde for. Disse behandles saaledes, at deres
Reder opsoges, og paa Ungerne knekkes den yderste Leed i Vingen; derover kom-
me de aldrig til at kunde flyve, men svommer ud paa Seen, og holde sig om den
De som er deres Fodested; derpaa giores Jagt efter dem om Hosten, og fokoj
de hverken kan slyve eller dukke sig under Vandet, maae de give sig, og lade sig j
Jagten slaae ihiel. Deres Fiedre ere og gode, og der sindes ogsaa de Steder hvor
Kiodet nyttes, ihvorvel det er ikke ret nydelige.
De bebyggede Øer iNorge ere vel og af ulige Beskaffenhed : nogle ere ringe,
fordi de enten ligge saa langt Nord atJorden ei i almindelighed er god: andre duer
ikke, fordi Havet har for stor Magt med dem. Imidlertid veed man dog, at
nogle som ligger langt ud iHavet nyttes og beboes, f. Er. de to fmaae Øer Udiire
og Grib, den forste i Stavanger Ami, og. den sidste i NordtnoerssFogderiez disse
ligge langt fra Land , og have dog Indbyggere og Kirke. Denne Bolig synes ak
have Anseelse af et falt Htetnmested, da man rundett om sig seer intet uden et paa
de meste Tider af Aaret brusendeHav ; og allermest maatte maa skrekkes forGrib,
hver
Bebyggedct
Øer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
