Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Om Øer og fast Land. -Cap. xll
Land. Ved Fiordene og imellem dem har Landet samme Beskaffenhed som i al-
mindelighed, at det er høit, jii har nesten de høieste Biergetopper, som iBer-
gens Skrift og Romsdalen- med flere Districter af Trundhienis Stift, der ere paa
de fleste Steder Biergene begroede med Skove, og kan vel have sin hvide Snee
Krone paa Toppen, men og tillige sine gronne Skove, ligesom et Skiort fra mid-
ten af og indtil Foden. Enten det nu er Øer, Halvoer eller fast Land , er Landet
gemenkjgst h.k-jx, og det er kun saa Steder hvor det er lavt inde iFiordene, dog ere
Fiordene ei allevegne omringede med hoie Bierge. Endelig gaaer man videre op i
Landet , da sinder man bag de Fielde, som«man ved Soekameii haver seet, nye
Boygder af de saa kaldede Oplcendinger eller Fieldfolk. Ligesom nu Landet ved
Soekanten har havt fine Fiorder, saa har de her igien sielde og nedenfor Fiele
dene deres Dale, hvorved de boer og har deres Gaarder. Her ikiereDalene sig"
imellem Biergene, nu imod een nu imod en anden Kant, dog forstaaer det sig selv,«
at de maae rette sig efter Biergene, hvis Strekning i almindelighed lvber fra den
sydligste til den uordligc Deel , eller rettere ligesom Strekningen er uden for Lan-
det , saa at den krummer sig noget , og gaaer op imod Øster, saavel paa den syd-
ligste som nordligste Ende af Landet. De storste og bredeste Dale gaaer, saa vidt
jeg veed , gemenligst omtrent Nordvest og Sydost, dog med Vendinger. Fra en
bebygget Dal kan man gaae over et Bierg til en anden parallels Dal, og derfrak
til den tredie, indtil man kommer til de vilde Fielde, som skiller imellem Rigerna
Her i disse Dale er Landet mange Steder vel bebygget, og as Naturen begavet
med gode Herrligl)eder af Skove og et frugtbare Land. Saa meget er dog vist-,
at iSammenligning med Bjergene er vel det mindste bebnggei, doglnyttes ogsaa
Bjergene, men Dalene især. Daleii kan være z, z Mil tvertover,ogBiergene
7 Mile, saa at dersom der eivare adskillige store siadeEgne, saasom Indhereederne l
Trundhiems Stift, Hedemarken, Kommerigerim RingerigeySmaalecncm
Iarisberg o. d. f. har Norge ikkun lidet og slet. -
. Saaledes er den naturlige Anseelse og Beikasfenhed ved de bebhggede Op-
laiid. Men nu maae man dog merke, at dette strekker sig ikke igiennem alt Norgez
thi naar man kommer til Nordlandene og især Finmarken, tage chidcne af, og
de høieste Bakker ere nesten som de vilde Fielde, bag om hvilke ingen Frugtbarhed
er atsindez men skal de nyttes as nogen,ikal det være af Finner ogLapper,der kanholde
sine Rensdyr der , og soge ellers noget ved Jagte"n; dog er der nogen Skov ogsaa
saa langt Rovd. Dette maae ellers merkes om Oplander, at ihvorvel deres.
Fielde ere paa mange Steder eide og vilde, saa· have de dog ikke saa hoie Spidse
som de hoieste ved Soekanten, omendikisont de i sig selv ere de heriesteiRiger, fordi
deres Rod ligger saa hoit som andres Toppe med sine Bjerger; de ligge i,en Rekke,
og Dalen imellem tvende saadanne Rekker af Værge Naar man og har merketz
at der kan ved Siden as hinanden være nogle saadanne Rekker, der har sine beting-
gede Daler imellem sig: der kan og vcere en Deel Rekker af Bierge- der ikke sol-
ger den almindelige Strekning, men skyder sig ud tvert fra med sine Dale imellem;
saa maae man og agte, at i Dalene rinder altid Elver og Vande, og oven for
Delen, hvor det dyrkede Land endes , ere Skove-.
cep. Xlll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
