Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CAp. XlV.
Om Norgcs Havitc.
M
A
M
KDHLM er bekiendt, at Seen staaer ind paa Norges Land paa de tre Sider
II FF at regne; saa at Landet ligger blot for Havet paa de tre Kanter; men
WYM er allene sammenhengende med fast Land paa den storste Deel af den
— ostlige Side , hvor det stoder paa Sverige, og allernorderst paa den
Deel af Lapmark, som er bleven kaldet deri Russiske Herover ligger Norge seer
beqvemt for Soefartem hvortil ikke alleneJndbyggerne ere duelige og have synder-
lig Lyst, men have og en af de beste Beleiligheder formedelst gode Havne. De
Fremmede som fare forbi Morge, kiende til deres Fordeel denne Landets Beskaf-
fenhed, og derfor ikke frygte saa meget i Storm at soge dette Land som andre; thi
ere der end nogle Steder, som ere vanskelige og bekjendte for farlige Forland som
man skal skye, faa have dog de flesteSteder godeHavne. Saavidtsom nuNorge
haver mange dybe Fiorde og tillige en Deel af fine Kiob- og Handels-Steder der-
inde liggende , maae man giore Forfkiel imellem Havn-.ne inde i Fiordene og ude
ved Gavsidenz iligemaade imellem Skihshavite, Iagtehavne og Pande-Hav-
ne eller Steder. .
Hav-rene u– De rette Havne ere de fom findes uden for ved Havet. Disse ere ikke
den for vedallene nyttige for Folk iLandet, men og for Fremmede sont soge derind. Det
Havet.
hender ofte , at Holleenderiie som gaae ud fra Amsterdam, og andre Steder, og
agte sig til Frankrige, Spanieii eller længere Sender efter, blive fordreone og
maae tage Havn i Norge. Man haver dog Exempler, at de ere der ogsaa foru-
lykkede, i det de om Natten ere komne imod Landet og ved Storm ere drevne der-
paa. Det hender og at Skotter, som ville gaae med Steenkull til London, for-
drives og komme i Havn i Morge. Det er ogsaa bekjendt, at mange kan iEat-
tegat nesteii være komne op imod Helsingor, men formedelst sterk Viiid og Strøm
Ud af Østersøen ere drevne tilbage og kan ikke med Sikkerhed soge Havn førend i
Norgez thi endfkiont der er vel paa den svenske Side en og anden Havn, soges
de dog ikke med den Tryghed som de Norlkez efterdi Lodserne ere der til Deels
mageligere, omendskisoiit Haviieii kunde være god, dog er der og uden Tvil de sieste
Steds der mere Udgrund. De Skibe, som gaae ind og ud as Østersoeii, kiende og
de norske Havne ret vel; thi naar Veiret er ikke paalideligt, Dagene ere korte og"
Nættertie morke om Hosten og Vinteren, søges de gierne af dem som skal gaae ind
ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
