Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.X1v. Om Rorges Havnen 547
ad Caetegat, da de ligge der indtil Veiret- foier sig og lader at være bestandigt,
hvilket skeer formedelst den vanskelige Soefart som er i Cattegat. Ved Canalen
er og en Vanskelighed ; thi den sterke Strom som der falder, og de sterke Paaleg,
som skal betales af dem der kaste Anker, og maae svge de faa Skiule og Havne .
der ere, gior at mange drives ind til Norge, allerhelst naar Storm gior dem enten
seilslidte, eller foraarsager nogen Slags Skade paa Skibet, hvilket ofte en skadelig
Rotte kan giore, hvis Skibene som komme fra Østerser har Korn ellerHorsroe
Ladning ,-thi de skierer Hull paa det Glilv som Komet eller Ladningen ligger paa-,
hvorover den rinder ned i Vandet som falderiSkibets Bund. Deraf blive Pum-
perne urene saa at de ei kan nyttes, hvilket er en af de storste Farligheder et Skib
kan komme i. De nodes derfor at søge-de norske «Havne, hvor de snareste kan
naaes. «
Det er bekiendt at de norske Havne vare i forige Tider ogsaa nyttede; thi
deres beqvemme Situation var vel een af de Aarsager som gav Anledning til de
Tiders Streiferier. De gamle Norske, som ikke selv elskede saa meget Handel,
som at tage bort fra andre baade Godset og Fortienesten, fandt derved ikke allene
god Regning, men og den beste Leilighed hertil ved de beqvemme Havteez thi den
Handel som skulde holdes ved lige med Østerser uden Lands fra, gik ved Skibs-
farten dem forbi , hvoraf de toge Anledning til at soge ud as deres Havne for at
plyndre, da de ved Storm eller anden Usikkerhed kunde let tage ind igien, efterdi
Landet giver Havne nok. Siden denTid soges de norske Havne deels af egne
Indbyggere, som mange Steds boe ved Havnene, fare derfra til et og andet
. Sted iRiget og uden Lands, og saaledes soge et Slags Handel og at forhverve
- deres Levebrød: deels ogsaa meget af Fremmede, ikke allene fordi de der have no-
get at forrette, men ogsaa, som sagt er, at flye for Storm og Uveir.
Naar de norfke savne nævnes, har Ordet tvende Bemerkelser, derved
forstaaes baade Ankerpladsen, nemlig det Sted hvor et Skib kan komme ind,
ligge i Skjul for Veiret og have Sikkerhed; saa og smaae Flekke«af nogle Huse
som ere der byggede, hvis Jndbyggere leve af Lodsnitig, og den Næritig som fal-
der af Skibene. Begge Dele pleie gierne være forenede; thi hvor der er en be-
leilig Havn at Skibe kan komme ind, der er og gemenligst Levebrød for nogle faa
Familier som der har sat sig ned ; hvorved ogsaa-Skibsfolk, som der indkommer, har
tillige den Leilighed at faae hvad de behove. · -
Havnene ude ved Havet pleie gemenligen være inde imellem Øerne i de
Bugte og Vige som der ere. De mange Øer som ligge om Landet ere altsaa
Aarsagen til de mange gode Havne. Skal en Havn være god, maae den have
mer end et Jnd- og Udlob, thi ellers er den ikke tienlig at gaae udaf med saadan
Vind som ellers kan være god at fortsette Reisen med. Maii haver derfore gode
og trygge Havne saavel som ogsaa-forlegne og usikkere· De Forlegne ere af
den Beskaffenhed, at man vel i et Uveir eller ved en særdeles Leilighed kan tage
derind; men de have gierne ikkutt et Ind- og Udlvb, hvilket undertiden kan ikke
være ret »llge ud ad Seen; derover kag en Matid som kommer derind ikke slippe
zz 2 ud
Forlegne
Havne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
