Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte-Hav-
ne.
5 54 Om Norges Havnen . Cap.xIv.
Hidindtil er egentlig handl-ad om Skibs Savnet-. Mett det er at merke,
at man ofteste gior Forskiel paa Skibehavney Jagte-og Baade-ö,,avtter. Til
et Skib siger det sig selv, athtvnen maae være tneer runtntelig og viid, desudett,
naar den skal være god for store Skibe, maae den tillige være saadan, at man med
Magelighed kan feile lige ind i den, saavel som ud fra den. Iagtasavner og
store zittrede-Savnet behove ikke at være saa magelige, thi der hielper man til med
Aarene , og naar det er stillt kan man arbeide sig et godt Stykke frem, ja om det
end er ikke saa stillt, kan ntan ogsaa noget lidt arbeide sig imod Vinden: derimod
taaler ikke de Slags Fart-eier at ligge i saa aabne og vindbare Httvne som Ski-
bene , men katt kryde ind imellem smaae Huller., og ligge nærmere Landet mellem
Grenene Paa samme Metade gior man og Forskjel mellemSkibsleder, Jagte-
og Baadeledet«. Derved forstaaes Veiret som Skibe gaae inde i store Fiorde
eller uden for ved Landet; da man merker at Skibe holde altid midt i Fiorden,
hvor der er dybest Vand, tnen de andre gaae Landet nærmere, for i en Hast at
kunde tage ind om Veir-et forandret sig. Jagte savne pleie altid findes flere end
Skin Havner;’ thi Jagter sont mindre Farvel-er, kan gaae ind paa lavt Vattd,
uden at staae Fare for at stode an sont Skibene, og desuden kan de bedre med
Aar-er eller med at roe sig frem, eller at drages seent ved Tov af Folk som gaae
paa Landet, sont kaldes Landet-tae, hjelpe sig baade ud og ind , om de have en
Steds hvor der falder Bagketst at fare forbi. Derimod ere de store Skibshav-
ner ikke saet nyttige, uden der ktm være nogle Kroge og Pynte de kan legge sig ind
imellem.
Baade See-er eller Baadesttder kaldes egentligen de Steder hvor man
Vaachwn kan legge til og treer Baade op paa Landet. Disse findes vel almindelig ude ved
Havsidem men de ere ikke alle gode; thi nogle ligge saa blotte for Hav og Uveir-
at de ere langt farligere end den anden Vei. Det hender derfor ikke allene, at de
maae springe i Vandet for at redde Baaden, men ofte kantrer Baaden ved Lan-
det, og man maae ikke regne det for noget atBaaden slaaes iSplintrer, naarman
ikkun kan redde Liv ogHelsetn Saadanne Baadhavne sindes ttok ude ved Hav-
fiden, de fleste sikkre og gode , saa at hvor ingen Leilighed var at redde et Skib
eller Iagt, er god Leiligl)ed at tage ind med ett liden Baad om endVeiret erhaardt.
Disse Steder ere de Lodser og Fiskere udvelge til Bolig.
Ligesottt det nu er en Herrlighed for de Seilende, at de paa de fleste Stcdck
kan sinde gode Havne ved Ret-ge, hvorved de ikke allene kan redde Liv og Gods i
farligt Veir, men kan fare ind naar Veiret falder dem imod, og derved slivpe at
drives tilbage af Modvittd og Str-om; saa er det og en Herrligi)ed for Landet
selv; thi at jeg ikke allene skal- nevne den Nytte der er ved egne Skibe, sont derved
have god Leilighed at kunde vare i Fiordett , ernceress deet og ved det andet Brug
mange Hi·emttte, som have deres tnefxe Ophoid af de ind og udgaaende Skidt-,
Man kan derfore see stor For-skal paa Jttdbyggei—ne i Landet hvor der ere sgan
og hvor ingen ere; thi hvor der ingen er, kan der være lange Strekninger som ere
saa godt sont odez der kan vel boe en og anden stakkels Fisker, men dett som haver
ingen anden Næring tillige , haver og et tyndt og usselt Brod; derimod hvor der
ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
