Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. x1v. om Notgee Ha·vner. 55557
ere mange og gode Havne, der leve ikke allene Lodse, som ved det de omgaaes med
Skibsfolk staae sig godt, men des foruden boe gierne ved Havttene Strandsiddere,
som ere et Slags Borgerfolk der lever af Handel, og i de fleste Havtie ere rige ·,
efterdi de have besynderlig Leilighed til at kunde drive Handel med Fremmede , og
siden med Bonderne
Man haver ogsaa i Norge Havne inde i Fiordene ligesaa vel som ude ,
ved Havsidm De beskrevne Havtte ved Havsiden ere ikke allene til Ni)tte for Pazssksesllch
Indbyggerne i Landet, meti Fremmede som skal fare forbi komme og ofte derind, ’
og naar de lkal komme af deres Vei ere de fornoiede at det tresser ind i Morge, thi
der er detikke vanlkeligtatfinde en god Havn. Her kommer det tith)tte atLandet er
hoit; thi en fremmed Maiid tsor med mere Sikkerhed soge der under Landet, efterdi
han kan see det saa langt borte, og naar han endnu er mange Mile derftsa kan han
tage Landkiending, og vide om han der tsor sikkert stige rinder Landet og saae Lodsz
da derimod de lave Lande have den Vanskelighed, at man ikke saa vel kan see dem
naar det er noget morkt i Veiret, hvorfor man ogsaa frygter at komme dem nær.
Saa som nu en Deel af de norike Kioltstasder ligge inde i Fiorde, sporges Skjbshavne
der og efter, om dererHavne paa denVei? Dette let at utte, at iFiordenesom iFiordciie.
have faa mange Øer og Holme, maa allevegne vasre sikkre gavtie saavel for Skibe
som andre Fat-mer. Men i de fleste og storsteFiorde haver Skibeiie intet Æritide
ind , og hvor der ei ligger Kiobstcede pleier sjelden nogen afLandets Jadvyggere
indleve. Øster paii Norge , faasom deli Deel af Christiania Stift, som ligger
ved Soesiden, haver man nestett i alle Fiorde smaae Kiohstlrde eller Ladepladscr,
saa at der blive Havnene bekiendte og opsogtez men Nordeti for er det meer rare,
da man haver mange store Fiorde hvor ingen saadan stred-s. I Bergens Stift
ere Fiorde nok, ja flere end i Christiania-.Stift, dog haver man ingen Ladeste-
der, undtagen til Jagter og de der hrttgelige Fartoier, ellerKiohstader udetiStifcs
Staden derinde. . I Criindhiems Sttftz ere der, foruden Stifts Stadett, ogsaa
tvende vrivilegerede StaderCheistianfnnd og Molde, hvoraf den sidste saavel som
Trundhiem ligger langt inde iFiordeti, saa at man paei Veiret ind fra Havet kan
behøve en Havn. Skibdhavnene inde i Fiordene ere og ved Øvrigheds Anstalter
efterseede og forsynede med Ringe paa de Steder hvor fornodent giores, saasom
især hvor Veieii gaaer ind til Trundhiem , efterdi den er temmelig vidtloftig.
Paa saadan Vei ere Havne fornodne; thi inde i Fiordene have Skibe
Uleilighed af Strøm og still Veir saavel som Modvind; hvilket tvinger dem til at
tage Havn , efterdi mange Fiorde ere trange og Skibene behove nogen Vind at
seile der igjennem. Jnde iFiordeiie falder ikke store og saadanne Balgeis som kan
giore Skive nogen Uleilighed, thi om der end paa en og andeti stor Flord kan rerse
sig saadanne der for smaae Baade ere stemme nok , kan te dog ikke ikade de store
Fartoier. Derimod stilles Vinden undertiden ganske, at knaar den end har været
god, saa ved den Leilighed kan Strom fordrive og sette et Fartoi imod Landet, og
da trelige de til en Havn at tage ind i. Ligeledes falder Vinden ofte imod, og der
er ikke allesteder Leilighed for dem At lavere , thi Fiordene ere trange, saa at et
· aa a 2 Iki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
