Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.le. · Otn Norgee Havner.- 5757
da, ere mange as dem ikke sidett til Skibshavtte bleven brugte. Nu soges allene de
Havne som ligge beqvemme for-Handel og nyttig Skibsfart, derfor veed man ikkun
af faa inde i Fiordene, uden just paa de Steder hvor Kisobstceder ere. Mect paa
den Tid bleve de kongeligt SkibssFloder lagde ind i Fiordettex man saae da efter
et beqvemt Land hvor man om Vinteren kunde ligge , æde og drikke uden Fatrelse,
derfore havde man ogsaa Skibshavnei Sogn paa Sundmvn og andre Steder,
hvor man nu i lang Tid intet deslige haver seet: der blev da fornemmelig seet efter
at have Flaaden liggende nær ved det Sted hvor entett Kongen opholdte sig , eller
andre vare som havde Skibe samlede. Jnde i de Fiorder ere gierne mange vggode
Jagte Havtter.
Det er bekiendt om Nordlands Jagtene, som ogsaa paa sit Sted skalJaatehtwaer
videre anføres, at de ere ligesaa store og dragttge som maadelige Skibe. Dens-Hve- r Fure-
Slags Bygning bruges ellers for Rummets og andre Aarsagers Skyld, dit-dine-
Fisken ei bliver inddrevet sont paa Skibe, men ligger hoit over Fartoiets Veed-de
! med store Brcede Flakker derover. Disse Fart-eier eies og bruges ude ide sieste
Fiorde fra Bergekt af at regne og Nordefterz paa deres Reise trange de til gode
Havtre. Der maae i seer være Soestilt, saa at der ei falde store Vvlger, og at
Vandet ei meget sqvampler, efterdi de ere aabne og desuden sterkt tilladde, saa at
de lettelig kan fyldes. Fra Nordlandene af, hvor deres Vei mest faldet-, er deres
Reise ude ved Havsidelt for det meste , hvor de maae betiene sig af de Havne som
der falde; men paa sme Steder have de ogsaa store Fiorde at fare over og igiem
nent, hvor de maae kiende alle Havne og kunde benytte sig deraf ; men i Sæt-de-
leshed er Jagrehavnette bekjendte inde i Fiordene for detn som der have deres
Hiem, da de inde i Sogn paa Syndmor og andre Steder eies og bruges langt
indei Fiordene. Det kommer an paa en god Hervtt med disse Fart-eier; thi for-
. uden det at de ere aabne, som meldt er, have de en sasr stor og svar Mari, saa at
hvor der gaaer nogen Sve, der siingee de formedelst Mastens store Reisning iVei-
ret, og den Slingring er for dem farlig. Det hender derfor ofte at disse Jagkc
maae, naar ondt Veir kommer dem imod , reise et par Mile tilbage, allene for at
finde en sikker Havn at tage ind i , efterdi de maae soge efter et Sted som er stille
og trangt. Matt haver dersore Erempler paa, at de i Havttene ved Kiobstetder
saavel som i andre Havtte ere nedsynkede og komne til Skade.
’ At der ellers er Leilighed til mange Havne i Norge kommer vel for en stor Deel af
Øer og Holme, som allevegne i det ringestepaa de fleste-Steder sindes, men desuden gior
det dybe Vattd meget, thi indeiimaaeBugte, somman nestenkankaste over med en
Steen, ergemenligsten 2oazoFavnedhbtjaendogdybere, saaatFartoierkanligge
der med Sikkerhed uden at frygte for Grunden. Dette giver Anledning tit de
allerbeste Havlte man kan onlke sig, thi ligesom Landet runden om er hoit og«stitiler
for alle Vinde, saa er Vandet dybt , saa at man ingen Uleilighed haver derved at
frygte. Paa de fleste Steder hvor Jagter sindes staae de om Vinteren paa Land
jNgsste eller dertil opbyggede Soehuse, ihvorvel saadettr en Jagt et stor oa ofte
kaxz bare 50. 60. Ja«siere Læster, saa den maae i Tyngde ligne et maadeligt Skib-
Vanfkeligheden ved at sette saadanne Fartoier paa Land end og uden mange Folk,
Aaait 3 tettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
