Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
-Ga"p. th. Om Norgee Fiorde. -56-3
- · Efter at man nu er indkommen i–Fiorden, er vel- Bredeii ulige-, dog be-
holder den gierne for den-meste Strekning et nogenledes Middeltall af en halv eller
heel’ Mil, ligesom det er en af de storste seller maadelige Fiorde; mange andre , ja
nesten de fleste kan være en sierdedeel Mil ,« og undertiden mindre. Paa visse Ste-
der i.Fiordene, hvor de dele sig iandre Fiorde, kan-de være meget bredere, dog
er der gierne et og andet der formindsker Breden, saasom enten lange-Næs, der
gaaer ud fra Landet, hvor imellem de andre Fiorde gaae-ind , eller og ·Øerz— ja
naar der intet andet er, pleier der staae op Holmer eller Skier, saa at man seer-
at det er ligesom noget særdeles at Fiorden skal være meget bred. .
. J hoved Fiordenes»Beikaffenl)ed er allerede viist en·sto..r· Forskiel, i det de
ere hinanden ulige baade i Storelse og den Stteg hver af demskh»older; men i sæt
—er der den store Ulighed, efter den Deel af Landet de ligge ved. Vilman begynde
Notge ved Lindeonces, findes en scorForskiel imellem det sydligste og det ovrige af
Landet. J den Egn der omkring findes enten ingen Fiord, eller og nogle smaae
indlobende Sund eller Grofter, der, ·i Sammenligning med de store Fiorde, kan
ikke engang regnes. Fra Lindesnces til Hvidsarsi er ingen Fiord at regne paa,
·og det paa enStrekning af nestett et Snees Mile. Her vil man vel sige , jo der
findes ved Næsset selv en Fiord, der sindes ogsaa en ved Tananger paa Jedderen;
smen disse-ere smaae , og ikke kan staaei Classe med de andre. Der er ved Leilig-
hed paa andre Steder viist, at idenne Strekning er ikke heller Dalene otdentlige,
men dette hele Land ligner de vilde Fielde, ligesom og Fieldryggen her helder til
Ende Hvor rigtigt nu dette slaaer ind baade med Fiordene og Dalene, sees tyde-
ligt af dette, ja end·mere, ligesom ingen Fiord af Betydenhed kan regnes iden
nævnede Strekning fraLindesnces fra Sonder til Mord-. saa kan der ei heller glo-
res meget af de Fiorde som sindes—Østen for Lindesnces, forend man langt Oster
jkommer iStreg med Oplandene, og- derved faaer store Fiorde. Til de Fiorde
somkring Lindesnces er fornemmelig tilfortt sigter, naar der er viist , at en Deel
Fiorde gaae ikke ordentligez Men foruden denne Forikiel, er der og en anden ved
·d«e store Fiorde Øster paa) som egentligenbestaaer deri, atzsde ere ikke saa cVeir-
haarde som de Nordlige. Dette kommer ikke faa meget af"Landet, som fornem-
meligen deraf , at t denne Deel er Havet heller ikke saa haardt og vildt somide
Nordlige. Havveiret falder-derfor ikke her stort verre end Landveiret. Dernest "
gaaer de og langt ind ad Landet sras Havet, og det i Bugter. ·
Foruden de sstore·sFiorde somgaae lige ind af Haven-ere de andre Fiorde
der indgaae ikke lige af Havet, men af Fiordetie,· og derfore ere ikke-Hovedsio7rd’e·r-
»men enten- Side siorder eller Aar-er af den rette Fiord. Netar Fiordeit indgaaer
fra Havet, gaaer den ikkun i een Rensde, men i detden kommer-længere tndkssfaaer
den adskillige Lov. Saaledes kan en Green deraf gaae meerpaa Ltvert ind iLam
det, en anden gaae nesten lige imod Indlobet-," og gaaer ikke frem-Mord ad ssom de
andrerette Fiorde, men gaaer tilbage», og ligesom nd ad Havet-I daden længst ude
kan have sin Bund , ligesom de rette Fiorde have den længst inde«i·’«Lande«tx ·«Alle
disse Aarer, have deres Oprindelse as Biergene og ·Landet.. Det erzikke alleneba
— » s Bbbb 2 kjendt,
Mindre «
Fiorde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
