Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landet ved
Fjerde-ne-
15521 Om Notges Fiorde. ·cap.XV. ·
kietidn at Biergene have deres Fie.ld·ryg, zder gaaer frem i en lige Strektiing, men
de have og Spidser og andre Rader og Strækninger som gaae ud. Nu«1naa man
merke, at ikke alleneste Bjergene oppe iLandet med deres Reisning gaae saaledes,
men at endogsaa Steenklipperne i Jorden have samme Beskasfenhedxc Det er at
merke, at der ikke ailene findes hoie Fieldeder have issig faste Steenklipper,· men
at der ogsaa-findes«Bakker der have anden haard Grund. Settes der nu enten en
almindelig Oversvommelse, der-allevegne opgr—ofter, · eller at Jorden har staaet un-.
der Vand, som efterhaanden er udfaldet, skeer fornemmelig Risterne imellem disse
haarde Klippee. Samme Gatig som nu de faste Bierge have, beholder ogsaa Op-
groftningen, der dreier sig forbi efter den faste Steens Beskaffenhed, men skierer
sig fort igjennem hvor Grunden er losere. Dette har nu ikke allene foraarsaget
cDale i Oplande·ne, smen Fiorde ved Soesideii. Ved denne Leiligheder det ogsaa,
at her og der stikker ud et stort Deres, hvor en Fiord klover sig, og gaaer paa begge
Sider deraf langt ind i Landet.
. Det er merkeligt, at inde i Fiordene kan sees en saa stor Forskiel. Paa
nogle Steder stikker der en Beed af Landet ud, der haver sin Jord og ikke Steen-
grund; Fieldet som er oven for , er gront og frugtbart. Dette kan vare Beska.f-
sfenheden ind igiennem hele lange Fiorde: derimod skal enten en Aare af en Fiord,
eller en viß Strekning vare blot og bar , have nogne udhengende Stene, · og nesten
ikke være stort bedre end Havsiden, omendskivnt det-er langt inde i Fiorden. Her -
kan man oiensynligen see, at- det ikke alt kommer as Havdampe eller en skarpere
Luft fra Soen imod dette Sted, mere end-imod etsandey da det ligger gotiSkiul,
og langt fra Havet, da og hoiere Steder, og saadanne som-ligge imod samme
Streg, ja endogsaa efter all Anseelse mere fra·vendte, ere gr«onne, frugtbare og nyt-
tige; midt i samme Strekning skal der kunde findes en ·Viig, der er frugtbar og ·
god, og haver neppe nogen Lighed med det øvrige. Dette kunde man slutte at være
kommet fra den første Oversvommelse, da Vandet paa et Sted mere end paa et
andet har brugt sin Magt. Det kunde paa et Sted have opgrostet og bortskyllet
alt det som var,i Veien , og ikke hindres suden af jordfaste og ubevegelige Klippee,
men i det, at det ei har kundet tage disse med, har det faaet en Modstand, er ble- —
vee lidt stillet, og derfore ei har brugt saadan Magt mod andre Steder, som kan
endog have Tilvert as det der er oprevet og bortskyllet fra det forste.
Der findes ellers inde iFiorden·e tvende Slags Land ved Fiorden, det
rene-er hent og hiergigt,« og det vises for Øinene at dette-er en stor fast Stenklippe,
men deniieKlippe er til deels bedekket med Jord, til deels er den og blot , dog
falder det- ikke almindeligt at Klippene derinde ere ganske blotte, thi omendskiont
Stenen kan hist og her grine frem, saa er der dog ofteste der imellem bedekkede
Steder eller en Hob Træer-, som om Sommeren saaledes skjuler Stenen, at det
erknn lidt der vises, men naar man er et Stykke derfra, er det ganske grove. De
blotteste Fielde inde i Fiordene have en temmelig Lighed med Klipperne ude ved
—Havsiden, allerhelst hvor der ere saadanne Steder, som strax gaae steilt op fra
Seen, og lige tvert og dybt ned i, den. Ved den Beskassenhed kan maii Zei ro·e
. andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
