Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 OinkBunden i Seen; Cap.xv1.s
Adsktllig » « Grunden , eller om man ville kalde det Jordarteriie paa Bunden, ere "
FSJZDMTEUEV adskillige. Der kan være temmelig lange Strekninger, der bestaar af hvid Sand-
- grund, der er lys og klar at see ned imod, saa at Bunden kati her sees tydeligk
nogle Favne dybt. Saadan Buitd sindes helst hen imod Landet, eller imellem
Landet og Marbakken, hvor Landet er noget lavt." Det er her ikke urimeligt at
troe med mange, at meget af denne Sand samles ved de ndlobendeElve, endskiont
der sindes mange Steder, hvor det er oiensynligt, at ikke Elve bringe Sandet der-
hen, men det er der den rette naturlige Gruiid.
- Andre Steder have Leergrund. J Soen findes Leer af adskillig Art, .
hvilket med Visshedkan erfares i smaae ogikke dybe Fiorde, men især hvor der falder »
Flod og Ebbe. Saaledes tages ofte i Stranden Leer der skal bruges til Mur Ar-
beide og andet; paa sine Steder er der og Qvechleer. Dette merkes ogsaa i
smaae Fiorde, hvor en Vei undertiden kan falde saaledes, at der rides over et
Sted, hvor ellers Vaitdet gaaer langt ind, som iGatine Fiorden ved Stavan-
ger, hvor der kan rides temmelig langtfra Landet, efterdi det liggerlavtz men man
maae og være kiendt, at man ei skal sette sig i Qvechleer.
· — Der sindes og anden Slags Bund, der ligner mere Jordarter, og er nok.
en Blanding as Sand,.Leer og Mudder. Nogle af disseSteder ere blode- og
kaldes as Fiskere og Soefolk Seilebund eller Veise. . Deri kan nedsynkes hvad
der kommer. Mennisker, der paa saadant Sted falde i Vandet, komme ikke som
sædvanligt op igien-, og ere heller ikke at sinde mere , om de end ere omkomne nær
ved Landet. Alle Steder,—der har denne Jordart. paa Bunden, har den dog ikke
lige blod, omendskiont den er føler-. Paa denne Grund sindes en og anden Slags
Ssevert, helst et. Slags langt gront Græß, der i nogetligner langt bredt Græß
paa Landet , men falder stivere, og er nesten som et smalt Baand , naar man har
det i Haanden. Ingen Slags Kreature paa Landet skal ville æde det, omend-
skioiit der er Steder hvor de kan venne Kreatnre til at æde et vist Slags Tang.s
Denne Splebiind eller Veisissvnes at bestaae af meget Mudder, der ved Elvene
fra Landet er uddrevet. Dette , som meget let og-· lost, flyder og driver om ved
Strøm og Uro i-.Sveii ;.men hvor der er løs-Leer samles det, og deraf bliver saa-
dan Grund. Verterne som der findes, ligne derfor mere Landverter, end paa
andre Steder i, »·oe·n·,. thi de synes som··g·t»opspire· af en Slags Jord. Dog ere
de grovere efter’ ..Soeartens"·»9)kaadef7·" · ; »
· · sTilJordarter paa’ Bunden kan vel ikke Stene henregnes; dog har det en
anden Art med Steen paa Bunden i Soen end paa Landet. Stene, især Sten-
urer, regnes paa Landet som unyttige , og i almindelighed ere de det, ihvorvel der
voxer dog paa Steen Mose,· dcr dog har sine smaae Kreature som tage der Fode-
og ere altsaa i«d·et almindelige ikke ganske unyttige. «Den duer og til Brunfar-
ving, nemlig den haarde som Kreaturene neppe æder. Men paa Bunden iSoen
sees mere at vore blantStenene Det besynderligste derved ere de ordentligeLag,
de paa mange Steder-, ja nesten paa de flxste, ligge i. Her maa jeg anføre noget
som man oftezhar erfaret, og paa mange Steder , ja nesten ved de fleste Stretznge
ee ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
