Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 Om Oplandene. · Cap. xv11.
tillige stirrer, savne og nogen Boghvede» Det er ei fordi mene io iGuldbrands-
Qneegavling
dalen kunde ogsaa avle Havre; men de finde ei deres Regning derved. De der have
sorsogtdet, have ei engang fundet det ved den polskeHavre, som roses at være frugt-
bar, er trind og droig; Folket er ei heller vant til Havremeel, og ei vil spise det,
J Dale-rc er der dog ogsaa stor Forskiel paa Bog og Rug; tBaglien ere de·blode,
lose og gule; midt paa Bjerget i Solsiden ere de beste, men efterfont det stiger
hviere paa Bierget, bliver de losere, lettere og gulere. Flerden er ei med de beste
dertil. Den gemenligste Avling er 6 fold af Bygget, af Rugetr 16,2otil24 fold;
men hertil gaaer og 3· gange saa meget Jord og Arbeide.
Alt dette synes at tiene til Opmuntring at stræbe efter at udvide Agerdyrk-
ningett i Oplandet. De fleste Steder i dette Oplemd have frem for andre i Norge
en særdeles Frugtbarhed. Vist nok er det, at Kulde og utimeligtVeir give man-
ge gange, og især paa nogle Steder og i visse Districte ubodelig Skade; dog er
der de Egne hvor Skadeni en Hast kan erstattes. I Guldbrandsdalen er fast
intet Udhrket— Opsidderne har og gemen i ikkun smaaeJordstykker og slette Enge
hiemme ved deres Gaarde. De beste nge og deres Feeedrift har de i Fieldene
ved deres Sætre. Der er ingen Aaser udyrkede, enDeel endog slette ere beboede.
Her kunde Landet og Agerdyrkningen kun lidet forbedres. Nogle troe og at det
Pige aCt —onske, atJordbrugere derfra bleve tagne til de bedre men skivdeslsost behand-
ee «gne. .
Paa andre Steder af Oplandet er meget udyrket, naar matt ikke allette
erindrer de vilde Fielde somintet Haab giver, men især naar man-seer hen til-de
saa kaldede 2laser. At disse ville oftere tage Skade, og oftere ingen Lvn give for
Arbeidet end det almindelige Land i Dalene, er uden Tvil Sandhed; men at dei
visse Aar vilde give seer god Frugt er lige saa sandt. Og efterdi man ingenProve
haver derpaa, er det uvist, om ikke etAarsFrugtbarhed kunde erstatte nogles Miß-
vel-t. Saa meget er sikkert, at alle forstandige Folk ansee Aasene ikke at være
fort til den Nytte som de ere bequemme til, og mange troe, at det var mueligt ved
Forsog at kunde udsinde en Maade at omgaaes Jorden og Sædelr paa, saa at
dette Lalr·d kunde blive vel nytter, og hvis saa var, vilde de blive de beste Steder i
Landet. « Nu ere de fleste af dem ikkuti de Smukkestez men idet ovrige bruges
allene ved Fæedristetr. «
Quaegavling er ogsaa en af de betydeligste Herrligheder i dette Opland,
endskiont med ulige Forskiel. Østerdalen er til Feeedrifr vel saa godt som Guld-
·brandsdalen ; der fortæres derfor og mere Sulvarer end Kornvarer, hvoraf der
ei haves saa god Forraad. Det beste Qvæg tillige med Melk, Smer, O»st, Tal-
lig, falder i Dale-ne- formedelst Fcredriften paa Fieldene. Man kan dog ikke sige,
at Grceßet paa Firldene er paa Fieldet federe end neden i Dalene; de saa kaldede Hienn
koer har altid givet saa god og megen Melk og Sin-er som de i Fjeldet. Det er
vist at Bonderne rose deres Sætetfoder som det beste og fedeste. Det er det og-
saa; men det kommer deraf , at den fede Sommermog bredes ud over dets Eng.
Det Græß sotn derimod slaaesi Fjeldet, er mavert; dog tilstaaes, at det iaadkglx
e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
