Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. lel. Om Oplandene.« 593
dede blaae Raskie, der er en Art vild Purlog, er fedt og ramt, ædes dog gierne
af Kreatnrene, men det kommer ei til nogen Fuldkommenhed forettd seent paa
Sommeren. Den almindelige Aarsag til Græßets Fedme i Fieldboygdene paa
ugiodede Jorde maae være denne, at Grcrßet ei voxer tæt og tykt, men noget vidt
fra hinanden imellem Stene, saa det har Rum til at trekke Sast ogJordens Fed-
sme til sig, ligesom man og seer det tykkeste og fedeste Greeß at voxe ved Stenroser
og Gierder, fordi Jorden derunder ei har Leilighed til at give sitr Fedme as sig til
andet. QvagetiOplattdelte bliver sedt, ja ligesaa fedt som iDanmark;»men som
dettes Fedme bortsmelter, saa er det Norike vel haardt, og intet derafkommer op
mod det engelst«e og norskeKiod. Det samme er og fast at sige om detnorske Smer;
det kommer en noget vopagtigt og haardt for naar det bliver gammelt, hvilket
vel meget kommer deraf, at der samles forlange paa Floden inden den kiernes.
J almindelighed har dette Opland den Herrlighed som kcm vel sode sine
Indbyggere. Der er vel neppe nogen Deel af Norge, ja af Jordkloden, hvor
Bonderne ere sparsommere og flittigere end i Oplandene, ingensteds hvor de mere
nytter Alleting. Matt kan see det paa Melkelts Anvendelse Af den snre Melk,
efterat Smor er giort af Flodett, gior de Ski-orost: af Ballen, efterat sod Ost er
giort, gior de Smer. De sorarbeide selv fast alt det de behøve til Klæder,
Gaardsredlkab og Boeskab af de Ting de selv avler; de smedde selv. Deres Ød-
selhed paa Skoven, saa længe de har meget deraf, vil jeg undtage. Naar de be-
gynde at feile kan de og vcere paaholdende paa den. Denne nytter de dog og til
deres Kreaturers Underholdning, til Tækking af deres Huse, Læders Garving rc.
Dette Opland, som idenne Deel er handlet om, kunde egentlig efter sitt
Bestaffenhed være inddelt i visse Classen Saaledes er der de allerhoieste Steder,
saasom øverst i Valde·rs, iOsterdalen og andre høie sieldbsygde, der enten
give liden eller ingen Grade. Her maae Jndbyggerne befiitte sig paa Sparsom-
melighed og en haard Levemaade thorvel disse Egiee ere ringe, saa have dog
mange der deres Ophold, og man katt antage det som en ufeilbar Sandhed, at de
sieste leve i det mindste ligesaa godt og have ligesaa mange Eiendele som Bonderne
i det beromte og deilige Frankerige. Fæedriftest er i disse hoie Egne den beste.
J den andenDeel modede allerbesteEgne, som ere just de der ligge midt imellent
det hoieste og det nedrige Opland. Disse Egtie have faa gode Herrligheder, at der
ere mange Bonder som leve saa vel , at de vare Daarer om de vilde bytte med
nogen andenStand i Landet, da de havegodtog nok, iatilOversiodighed, ogdetalt-
sammen med Sinds Rolighed, Uden nogen anden Bekymring end den som er unyt-
rig og selv giort.
Den tredie Deel i dette Opland grændser ned imod Soesiden. One Jor-
den her ikulle vcrre skarpere, og krerve mere Arbeide , veed jeg ikke; men her faaes
ikke saa god Sæd, og avles ikke den Slags Grove som oven for. Vel kan det
vare at den dyrkes godt; dog seer man paa en Deel af de ovrige Steder en storre
Flid , de faae ogsaa bedre Velsignelser Enten nu dette er en Frttgt af Flittighed,
eller af en bedre Jord, er ikke saa let at dvmme. Det sikkerste er vel at gaae en
Fffi Middel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
