Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596 Om Biergenes udvortes Anseelse og Beskaffenhed Cavalln
Maader ligge meget beleiligere, saasom nærmere ved S-oesiden, eller ifrugtbarere
og beqnemmere Egne. Omstændighederne have lært hine førend os at være nyt-
tige Husholdere; og om noget meer af deres Ryttighed hos os kunde settes iVerk,
havde vort- Opland altid Fordelen for deres. For nærværende Tider Oplandet
paa mange Steder rigere og i bedre Stand end Soesiden, ihvorvel det bliver nok
en afgiort Sag, at mange deraf kunde bedre bebygges· Derved vilde vel en og
anden Botlde ei være saa rig, men derimod flere Familier opholdes, og det bequem-
meLand, som nu ei vel Enyttes, komme i fuldt Brug.
CAp. xv111.
Om Bjergenes udvortes Anseelse ·
og Beskaffenhed R
M
Ak
» oxk
KDWIM navnkundigste Deel af Norge er dets Bierge» Disse ere saa be-
TZ 3 kiendte, at de fleste ansee ikke Norge som et biergigt Land, men som et
WTZHZ vedvarende Bjerg og en steil Klippe. De norste Bierge ere blevne ud-
· raabte , fordi en Deel af Naboe Landene ere jevne, saasom Danmark
og især Engeland, Holland, og de Lande som i forige Tider saa godt som eene har
raadet for Soen , og besogt for Handelens Skyld andre Lande. Imidlertid ha-
ver og Norge Raboer, hvis Lande ogsaa ere ujevne, saasom en Deel af Skottland
og Sverige. Det kaii ikke negtes, at omendlkiont der findes mange jevne StederL
i Morge, saa er dog den storste Deel af Landet Bierge, og det stette Land kan ikke
kommei Sammenligning med Biergene, om det end legges mange gange dobbelt.«
Vil man ellers ansee de norfke Bierge naturligvis, bliver det vel neppe meer end
eet eeneste Bierg med mange Toppe og Gretie. Alle Bjerge ere fpldfe op ad , og
brede neden til, saa at jo hoiere man kommer op paa et Bierg, des mindre er dets
Omkreds, efterdi det spidser sig, og jo længere man kommer ned, des meer udbre-
des og ltdvides det, og haver en langt storeeVide runden om. Piia denne Maade
har Naturen skikket det efter en Slags Fornodenhed; thi ellers maatte Biergene
ikke staae faste, mere velte om. Naarman nu agter , at et Bierg alt meer og meer
vider sig ud, ligesom det kommer længere og dybere ned, og male igien paa den
« anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
