Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. xv111. Om Biergenes udvortes Anseelse og Beskaffenhed. 597
«
anden Side betænker, hvor dybt et saadant Bierg maae stikke i Jordeli, der skar
bære oven for Jorden en saa hoi og stor Reisning: og tillige hvor nær Biergetie
staae hinanden , synes den Slutning at være rimelig, at de komme ikke saa meget
langt ned i Jorden forend begges ·R—od»der modes. Her synes det at være rimeli-
gere at troe, at det er eet Bierg inde i Jorden end mange, og at hver lkulde staae
paa sin Roed eller Grund. Det synes at være uden Jmodsigelfe, at alle de Bjer-
ge som staae i en Rad, saaledes som den rette store norskesieldryg staaer, ere ik-
kun eet-Bjerg; thi det er -oiensynligt, atsdet er eet Bierg med mange Toppe over
Jorden; hvor meget mere rimeligt er det da, at det haver samme Beskaffenhed
under Jordeii , hvor den maae hvile paa den sasteste Grundvold. Men det lader
ligesom det er vanskeligere at bevise, at de Bjerge som staae i en anden Rekke, ere
dog af een Rod, og Toppe paa et Bierg med den forste.
Dersom det er sandt som for nogle Aar blev meldet i en Avis, at to Virt-
ge ere ved et sterkt Jordlkielv flyttede nærmere tilsammen, skulde man falde paa
den anden Mening, at hver Bierg havde sin Rod, og ved den sterke Allarin og
Forandriiig iJordeii vare de komne til at hælde nærmere sammen: og om denfor-
ste Mening skulde være rigtigst, at det var kun et Biei·g i Bunden, maatte man
troe at Bierget iJorden var brekket, og derved at kunde merkes en Forandring
oven paa Jorden. Men Aarsagen er ufornvden at soge, forend Sagen er nær-
mere beviist , allerhelst Jntet er til· Bekræftelse siden hort derom. Angaaende et
stort og sorunderligt Biergefeild i en Dal hen ved Schweitz, kan læses Vojege de
Mjsson T.1l. At de Bjerge, som staae hvert i siti Rekke, ere eet Bierg, er lige
saa mueligt som dette, at man seer et stort Field, der er vidt og bredt, reise sig i
Veiret. JBegyndelsen gaaer det overlangt uden at skyde nogen Toppe, men naar
man kommer op paa Bjerget, strider man ligesom et nyt Land der haver fineBierge
og Dale, da man kan sinde Dale der stikke temmelig dybt og tillige ere temmelig
brede, ja ofte bredere end Dalen er paa sine Steder imellem Field Rekkene. Her
seer man for Øinene, at det er et Bierg, der har fine Toppe, som staae op , og
sine Dale imellem Toppene Dette skulde være en Lignelse efter det store Bierg i
Jorden, som er almindeligt, ligesom en Green paa et Træ-, der haver sine egne
Det er vist nokz at Biergverkene, eller rettere de Bierge som der er Me-
tall i, synes ligesom at imodfige Sagen; thi·dersom alle Bierge havde Oprindelse
af eet Bierg, saa var det at slutte , at man ikke sandt faa stor Forandring mellcin
,
Hvegsteen, et andet har Marniorz et Mollestene, et andet slade Hcllcr cuck ka-
der. Deraf skulde inan slutte, at ikke alle komme af een Rod,men at hvert P
thi den Forandring man sinder i Henseende til Biergartene ere ikke peia den Maade
at ansee, soin naar man betragter etTræ og sinder ikke en Bitkegren paa et Fyrre-
eller Grantrte, heller ikke en Greeii afFeftffFrugitree paa et vildt og usriigtbart;
3
tin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
