Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 OtnBiergeties udvortesAnseelse ogBeskasCfenhed Chp.sxv111.
thi i eet og det samme Bierg sindes ikke allene Selv, Guld, Kaaber, og Jern-
.ialm, da Ertfe i et Bjerg synes at være af den Beskaffenhed at de ere ædle lige-
som de ere modne til; og at visse Strekninge have særdeles denne Fordel; saa man
merker derved, at gemenligen findes eet Slags Ertz i en vist Omkreds. Saaledes
sindes om Areiidal og videre omkring fornemmelig Jern;- i Tcnndhiems Stift
og Oplandene Kaaber; om Kongobetg er en Blanding af Solv, Blye og
Kaaben Meii denne Ertz har og sin visse bestemte Art for viß en Strekning·
Om den alchymistiske Sætning: atErtzene ere ædlere eftersom de ere modne, saa de
Umodnere skulle være Jern og Kaaber, de Modne Guld; af den anden Side
Blye og Tin umodne, Solv derimod naar de vare modne, saaer vel staae. Det er
v»ist at de varmere Lande have langt mere ædle Metaller, men det er Sporsmaal,
om disse ikke have deres egen Sæde? thi de har og ·Uædle. Det er klart, at midt
imellem Ertzeiie, eller rettere i det samme Bierg, men undertiden i en anden Topp
asBierget, skal sindes en anden ArtSteen, entenas Hvædesteen, Mollesteeii, eller
hvad det maatte være, saa at al Art af Steen synes at kunde kaldes ikkun en eene-
ste, men formedelst visse naturlige Aarsager viser sig paa adskillige Maader.
Naar man vilde forestille sig hele Notge med sine Bierge og Dale, fine
Fiorde og sit hoie biergede Land paa begge Sider, og man tillige vilde betragte et
stort Field paa dets Flade hvor Toppene begynde,sseer man saa stor Lighed, at lige
som det hele Land haver enten sine Dale eller Fiorde, saa haver Bierget ogsaa sine
Dale, og undertiden store ferske Vande, der kan nesten være ligesaa dybe som en.
sFiord. Det hele Land vorer alt meer og meer i Veiret, dog saa overlangt, jo
længere man kommer fra Sesen eller Havet; ligeledes voxer og Bierget fra Foden
af, eller fra den dybe Dal, hvor det begynder oven paii Jorden alt meer og meer–
indtil det haver oven paa en Flade eller mere jevti Egn, der ligner Oplandet, som
ligger i Skiitl bag sine Bjerge og Aasek ligesom dette haver ogsaa et Slags Skiul
af de opstaaende Tinde Dette flade Rum kan ofte være af nogle Miles Bidde-
Jnde iFiordeiie, saavel som og ude iHavet, sindes allevegne store Stene
paa Grunden. Lad nu end være at disse sidde lose, saa skulde man dog slutte , at
de ere et Forbud for det store underliggende Bierg, ligesom der allevegne paa et
bierged Land findes Stenurer nok forend lnan kommer til det rette Bierg, fordi
de ere ndtagne eller udfaldne af Bierget. Den Ulighed er der imellem de store ·
Stene som ligge iSsoem at de ligge oven paa det Bierg man derunder formoderz
de paa Landet derimod ved Siden-eller neden ved Biergene, saa de synes at være
udfaldne af Biergetie. Langt ude i Soeii og paa Landet langt fra Biergene maa
man slutte, at de maae være sammenhærdede af en adskilt leeragtig Materie , med
mindre man vil sige , at de i Syndsloden ere did heuforde af det oprorde Dyndt
frit Biergene, thi eii stor Deel afdisse ere ligesom sammenpakked af Stene, Our
og Jord. Desudeii, dersom Meningen skal være rigtig, maae maii troe, atdet
rette Bierg, hvoraf alle disse Toppe udspire, maae være meget dybere ned i
Jorden. «
Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
