Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.xvlll." Om Biergenes udvortes Anseelse og Beskasfenhed. 601
hverandre, og der er vel neppe nogen Dal der er en Mil bred, og om den end er
det paa et Sted, er den igien paa et andet meget smallere; ja undertiden synes det-
ligesom Bjergene af tvende Rekker, der har ligget lige imod hinanden, samle sig
til eet, end og oven paa Jorden, saa at Daleii kan ikke vcere bredere end der kan
ligge en Broe over fra een Fieldrekke til en. anden.
De som ville sette en rentral Jld, maatte, efter Gißning om Jordens ind-
vortes Skikkelse, slutte , at den i almindelighed havde sine Strata, som bekiendt
er af adstillig Materie om hinanden, dog saaledes, at omendskisont der fandtes en
Blanding af andre lettere Tiiig hist og her, naar man kom noget dybt ind i Jor-
den, saa skulde dog den rette Hovedmaterie blive alt tyngere og tyngere indtil man
kom halvt ind.,·i Jorden, hvor man maatte mode Bierg, Malm, eller anden tung
Materie, og siden der inden for alt lettere og lettere Ting, indtil det iniddelste Cen-
trum maatte vare det subtileste Element enten af Jld eller deslige. Ved saadan
Slutning skulde efter denne Gistniug Jorden blive beqvem at sveve i Luften forme-
deest det subtile Element der ligger indstutted inden det Tykkere og Tyngere, og ved
det at det Tyngste settes saa godt som lige langt fra det Tyndeste inden og uden til,
settes Jorden just i den beste Ligevægt. Andres Mening gaaer lige imod. De
holde for, at den beste Ligevægt kunde vcrte ved at sette det Tyngste allerinderste-
oFg den Jld der skulle være i Jordeli, er kun en Lunkenhed nær ved den yderste
lade. - »
Begge Dele ere kun Slutninger Men dette kan vides med lidt mere
Vißhed, at Biergene gaae dybt nedi Jordeii. At de skulle inden i Jorden staae
iCorrespondence med andre Jordens Bjerge, er lettere sagt end sorsvared. Imid-
lertid er det merkeligt, at ved det store Joxdskielv da Lisscibon tog Skade 1755..
den 1. November, fornam man til Jordskielv adskillige Steder tilFields i Morge,
saasom i Øredalen, et af de hoieste Steder i Christiansands Stif: til Fields; .
oven for Arendal;- ved Kongeberg og flere Steder, og det just paa samme Tid.
Enten maae maii antage dette for tvende disserente Joi·dskielv,s eller og sige, at der
har været Correspondence, og det paa saadauMaade, at det er gaaet under mange
andreLande,soiii ligge imellem og bleve urystede,faa atCorrespondeiiceii skulde blive dybt
underenten andre Lande, ellerdet storeHav som ligger imellem. thorledesend dette
zhaver sig synes det allene at kunde skee ved Bjergene, og at de maae ligge dybt i
Jorden. Man kan sporge herimod: hvorfor rystede ikke alle Bierge, efterdi det
skulde have saadan Beskaffenhed? Maaskee det er skeed, men lidt og uformerkt.
Paa de fleste Steder, hvor det derimod aabenbare er agtet, kan Virkningene have
vceret kiendeligere, formedelst synderlige Aarsager.
De samme norske Bierge, som man troer have saa stor Dybhed, have og
en god Længde i deres Rad eller Rekke. Alle Biergeiie heiige sainnieii, og derfor
bestaae af en stor giengdez thi naar man regner fra Lindesiiæs, eller den sydligste
Ende af Morge, indtil det nordligste af Finmarken, bliver det en lang Distance,
allerhelst Biergene gaae Just ikke som efter en Maalesnoer, men skiere sig nu til en,
nu til anden Side, saa at det vilde blive sn lang Vei over Fieldryggeii at gaaefra
. g g g den
Lieiigden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
