Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607 »Om Biergenee udvorteeAnseelse og Beskaffenhed cap.xvlll.
den eene til den anden Ende af Landet. J all denne lange Strekning henge dog
Bjergene sammen, uden ved Dofresield iGuldbrandsdaleit , hvor der skjerer sig en
Dal ned til Romsdalen; ihvorvel denne Dal er ikke saa jevn, at der jomodeFiel-
de som vise, at Biergstrekningen ogsaa her henger sammen. Saaledes faaer man
regne det hele Notges Bierge for en vedvarende Streknjng eller Biergrase. Vel
staaer der hist og heren og anden fraskildt Top, der gior et Bjerg for sig selv,
men det er kun en nye Top eller Gren ud fra de rette Bierge. Den rette Bjerge
Længde ligger ikke ved Soekantem men gaaer hoiere op iLandet. Ude ved See-
kanten derimod staae gierne adspredde Toppe, som ikke ovenpaa Jorden ere sam-
menhengende, efterdi der findes hoit Land og Bierge paa mange Øer, ihvorvel
det er sielden, at de der ere sem hoie som paa det(fasteLand, saa at disse ere afsatte-
me Beskaffenhed efter Naturen, som Holme, Skier, og andre Øer, at de ere ved
Oversvommelse skildte og staarne fra det store Bjerg eller lange Strekning3 men
maae derimod henge sammen dermed dybt under iJordem Ved Ssoesiden ligger
og paa en Deel Steder Stetie saa store, at de kan fortiene at bære Navtt afBier-
ge, hvilke ligge lose, og man kan see at de ere afbrudte fra det store Field« De
have vist nok af Naturen havt deres Rod i Jorden, og man kan endnu see at de
hvile derpaa, om ikke henge fast derved. Disse ere ved en Hendelse ligesom brek-
kede, eller ved igiennem ædende Vand skildte fra det store Bierg. At saadanne
vel ogsaa ligge paa de andre Bjerge og hist og her i Oplandene, er ikke at tvile
paa, ihvorvel de ikke altid kan sees, efterdi de der ere overdekkede med Jord og be-
vorne med Træer og deslige De saae ansees som store Stene, og ikke somBier-
ge, efterdi de ved Rifte naturligij ere skildte fra Bjergene.
Foruden de her og der adspredde Bierge eller lose Stene sindes der og nye
Bierglinier, der ligge tvertimod den rette store Biergrad, og imellem disse Bierg-
rader ere de bebyggede og beste Dale paa det faste Land og især i Oplandenez saa-
danne ere Guldal , Vaage og Lom i Guldbrandsdalen. Ellers udgaaer sra det
store Field, som dog ikke er Fieldryggeii imellem Norge og Sverige, Valdeks,
sallingdah Østerdal og andre. Disse gaaer som mest iVest og Øst, da det
store Field strekker sjg i Sender og Nord. Det vises otensynljgt, at disse Rade
ere kun Grene fra den rette Strekningz thi ihvorvel Dalen paa sine Steder er
bred, kommer den dog altid sammen, og paa de Steder sees klart, at denneStrek-
ning udgaaer fra den forste, og dermed henger sammen. Nu er det ikke nok, men
der moder paa sine Steder nok en Bierglinie med sin Dal imellem neden for den
anden Bierglinie, og atter nye Ruder nedenfor den tredie eller sierdez men alle disse ud-
gaaer af hverandre, og er kun som eet Træ med adskillige Grene, hvor der udgaae
nye Quiste af Grenene og nye Spire paa Quisten. Det er altsammen een og
den samme lange Bjergstrekning, der slaaer nye Svinker paa sig. Paa en Deel
Steder ligger Fjeldet saa tæt sammen , at der er ingen Dal derimellem, men vilde
« Fielde af mange Miles Brede; paa andre Steder derimod skiere sig Dale ned
mellem Fieldene, da Toppene eller sFieldryggeiie skille sig bredere sra hinanden.
Imidlertid bliver Længdett af de norske Fielde stor, og saa stor som det ganske
orge er. - ! - .
Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
