Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.xv111. OmBiergeiies udvortes Anseelse og Beskaffenhed— 605
sig ligesin noget vandagtlgt. Nu siger det sig selv, at det Tykkeste maae da flyde4
paa Bunden , og jo længere man kommer i Veiret, des tyndere’ bliver det. Des
foruden formindskesDampene efter Haanden op ad Landet, uden med sterkt Hav-
veir. De Mennisker som altid har væretvandte ved S-oeii og at boe ved See-si-
den, synes ligesom de kan kiende en Forandring i Luften, naar de i en Hast kan
komme hoit op iLandet; det forekommer dem iBegyndelsen ligesom de blive mang-
brystede. Dette merkes endog paa Cordilleras i America, og er vist om Morge.
Det er vel ei alleneste Kysteiis, men endog Luftens Forandring og Ulighed der gior
at Fieldfolk ei ere saa friske og lever saa længe ude ved Soekanien, efterdi de ere
forflyttedefra de Steder derere saa forskiellige. Det er og i flere Maader kunde-
ligt at Lufteii er tyndere paa de hoie Bierge. Virkningerne deraf ere, at Solens
Straaler som trænge igjennem samles ikke, og derfor efterlade ikke den Varme som paa
lave Steder, hvor til deels Straalerne opfanges, og ligesom standses saa vel af
Landet som i Luften, og Dampene af Jorden der ved Solens Varme settes i Be-
vegelse, og derfor have mere Magt til at optee Sneen.
Det er merkeligt, at ved Soesiden kan Sneen ikke holde sig, da det synes
at være koldere der end oppe iLandet, men man seer strax Forskiellen, thi Kulden
som er oppe i Landet kommer af tyndere og renere Luftzi derved folge Frost,
Snee , og Jse den Kulde derimod, som fdles ved Soefiden og især ved Havet,
kommer af Vind med tyk og urolig Luft , og den fugtige Luft henger og mere ved.
Denne er igiennemtriengende for Meiinifker, hvis Legemer taale ikke den Giennem-
rorende Vind. Derimod kan de taale langt skarpere Kulde med mindre Uleilighed
oppe i Landet , hvor Kulden er med stille og tynd Luft, efterdi den er ikke faa igien-
nemtrængende. Ligeledes tærer den raae og vindige Luft ved Ssoeii bort all Snee;
og om der er Js i Jorden, maae den vige midt paa Vinteren, naar man ellers
synes der er koldt i Veiret; hvor Lufteii derimod er tynd og tor, tager erli alt
mere og mere til, thi formedelst den tynde og korte Liist er Bevigelsen der ikke saa
stor-, og ved Kuldeii standser Bevegelsen alt mere og mere , hvorved erli tager til
og Sneen bliver haard som Is. Ellers er det en merkværdig Egenskab ved
Danne, at om Vinteren synes det gemenligen koldere ned iDalen end oppe paa
Biergsiderne Aarsagen er at den Vind som kaldes Gust eller Snoe, som træn-
ger igiennem Dalen, neden i hvor den er trangere mere indknibes, og derfor har
mere Fart og Kraft; Sneen gior og med Isen noget dertil : om Sommeren deri-
mod er det varmere neden i Dalen fordi Solens Straaler der mere samles og
sammenholdesz Naar ellers Sneen er lagt paa de heieste Bierge bliver den be-
standig; thi til dels er der ingen Taage og tyk Luft der tærer mest naar Varmen
er kommen i Luften neden for, til dels er det ligesom Solens Straaler trænger
deii Kraft at smelte og optoe den Snee som er sammensresset h-oiei-e iLiisten; der-
fore seer man at om Soniineren, og paa den rarmesteTid af Aaret hagler der end-
999 3
os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
