Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hos Om Blergenes udvortes-Anseelse og Beskassenhed. Cap.xvlll.
og i- de varme Lande, som viser at der er Kulde oven for, og det saa sterk, at Reg-
nen i Skyen fryser sammen.
Naar man nu seer til de rette hoie Biergetoppe, ligge de saa boit iVeiret,
at Luften paa dem visselig ty,ndes, Varmen kan ikke saavel samles som ueden for;
begynder det end at toe paa deres Snee om Dagen naar Solen skinner, saa toer
det ikke naar den er gaaet ned , men ofte fryser naar Luften er i nogen Urolighed.
Men de Bierge som nu ei rekke saa høit ere igien af anden Beskaffenhed. Naar
man i Oplandet betragter de saa kaldede Aase, erindrer man forst at de ere ikke
ret meget hoie, men have Skiul as de hoie og vilde Fielde. Disse ligge i lange
Rekker og have deres Dale neden for, gemenligst paa et vidt og jevnt Land, hvor
paa Sneen bequemlig kan legge sig. Paa disse optoer Sneen om Foraaret, ihvor-
vel undertiden noget silde. Saavel Biergene som Dalene kan her regnes som det
middelste imellem de vilde Fieldtopper og Hav, eller Soesidenz thi de fugtige og
tykke Havdampe naae ei saavel her op, derfor falder der ikke allene Snee om Vin-
teren, men den bliver og liggende. Saa hoit og blot ligge dog heller ikke disse
Steder, at jo Athmofphceren er saa- tyk, at naar Varmen kommer ved Solen
om Vaareii, kan og den hielpe at optoe Sneen , og hvad der er bundet as Is.
Naturligvis skulde man troe, at Sneen gik forst bort af Aasene, efterdi de ligge
hoiere og have altsaa Solfkiii naar der skygger iDalen, desuden staae og de op-
toende Vinde mere derpaa ;· men man finder tverimod, thi Sneen kan endnu ligge
temmelig hoi paa Aasen naar Dalen haver ingen. Dog ere Bakkerne i Dalen
det forste som optsoer; i Dalen samles Solens Straaler bedre , saa at mindre Ti-
niers Solskin gior bedre Virkning end paa Bierget, hvor den skinner længere , og
naar det sorst kommer saavidt, at Lufteii sormildes, er altid Luften mildere·iDalen,
men mere skarp og kold paa Bierget.
Her bliver etSporsmaal: om Sneen, som ligger paa de vilde Fielde, vo-
scer og tiltager aarlig? Efter den forste Slutning skulde man troe at den tiltog;
thi ligesaa vel som den forst har fæstet sig og kan ikke optoe, saa gierne kunde man
og.troe, at den breder sig videre ud ; men Erfarenhed lærer, at den beholder det
Sted, som forst er indtaget, uden nogen synderlig Forandring Mati kan antage
det som meget paalidelige, at Bierget hvorpaa Sneen bliver liggende, maae foru-
den sin Hoide ogsaa have paa det Sted hvor Sneen skal fæste sig et»bequemt Sted
for deli at ligge, saaledes at den ei kan bicese bort naar den er nylig falden , men
heller at deii kan blæses mere tilsammen. Alt dette Rum, som er saa skikked, at
den der kali samle sig, er indtaget; naar det nu kommer uden forbliver Bierget
for stcilt, saa at den ei kan ligge bestandig, om det end er koldt, thi den nye blæser
som ofteste bort, og den gamle, som har kundet fæste sig, ligger tynd og toer snart
bort. Desforuden har det og vel den Beskassenhed, at naar det kommer længere
ned i Fieldet moder ogsaa Dampeneaf det underliggende Land, hvilke stige op med
mere Varme i sig, saa at Sneen derfor maae opt-oes. Man skal derfor- as gamle
Mænd h-ore, at der er ingen Forikiel i denne Tid og i deres Ungdom,men at Sneen
ligger oiu Somnieren i de samme Fielde og ei længere ned; dog kan paa sine Ste-
der og ivisse Flelde være nogen Forskiel især kolde eller varmeSommere. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
