Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.le11. Om Biergenee udvortes Anseelse og Beskaffenhed «607
Men naar man nu vil glore sig et Begreb om Fieldets Anseelse justi denne
Sag, saa falder man strax paa de Tanker, at Sneen ligger alleroverst paa Top-
pen af det vilde Field. Dette er og visse-lig saa undertiden, men ikke altid. Naar
den overste Top er stor og bred og tillige ikke ganske nogen, me.n har her en Slags
Jordhinde paa sig: naar den ogsaa alleroverst borer sig ned i Grofte og smaae
Dale, at Sneen kan faae noget at hefte og holde sig ved , ligger den ogsaa paa de
øverste Biergtoppez men hvor Toppen er spids, nogen fra Jord , og allene stenig,
der kan ikke Sneen fæste sig. Paa et saadant Bterg er enten ingen Snee om
Sommeren, eller ogsaa er den at sinde strax neden for denne Spids; thi er Bier-
grt som ligger under saa hoit, atden kolde Luft kan ove sin Magt derpaa, findes
Sneen der , og den forige Spids er kun en Top som gaaer op af det underliggende
Bjerg; men er det ikke faa hoit bliver det regnet iblant Aasene, som fores til
Nytte til Quægdrift, om det ligger nær ved en bebygged Bopgd
Efterat mcin nu har giort sig et Begreb om den overste Top, kommer man
lidt længere ned iFieldet, hvor man i de fleste af de norfkeFielde moder dette forste,
at disse Steder, eller denDeelafBierget, er fortorret, og bærer ikkun lidet Most,
unyttigt Græß eller Lyng Men foruden dette bliver det paa de fleste Steder ch-
servered, at der hvor Bierget haver Skov neden for, haver det ogsaa tilforne
. havtSko s
Skov uden for , saa at der findes Rodder, gamle Stubbe, og længere ned vistneandsnkxzer
Træer somdoe ud. Her maae man sp-orge: af hvilken Aarsag har Nakuken Usk-
forn producered dem, og nu kan erholde dem ved lige? Skulde Sordampene Ved
Havsiden være Aarsag dertll? Hvis saa var, maattedet lo have yttret sig tilforn,
efterdi Soedampene har nodvendig været fra den Tid der» blege Hav» Skulde
Kulden vore til, og Jsbiergette, der vore i en Deel nordltge Lande, være Skle
deri? Nei umuelig ikke; thi Jsbiergene ligge ikke saa nær, atderes Kulde kan
giore Uleilighed, thi der ligger Hav imellem, og de fugtkge Dampe af Havet, hvis»
Virknitlg er ikke eens med Jsbiergenes, holde nok disse Dampe tilbage: man ha-
VLst og afEVfCVMth- at Notge var ikke varmere l vore Forfædres Tid, men »
Frost og Kulde var da ligesaa vedvarende som den endnu er. Den almindeligere
Udeblivelse af nye Træer iSteden for de Nedhugne kommer deraf, ak dedeme
nogle Steds opgraves og brændes til Tiære og Kullz eller og at de afhugnc Smbbe
lades aabne for det kolde Regn, hvoraf de forraadnes,· eller atKonglerne og chk
enten stet forkommer, eller ei falder paa frugtbar Jord, men paa Stene og Mnß.
Det er dog uimodsigeligt, at efter den sorte Død, da Skoven var mere udhagged
og Landet mere bevogt, er dog Skoven voxen til uden Menniskekses Omhyggelighed
og Flid. Dog synes dette at være mest iDalene, men paa blotte Steder sindcs
Skov at have været og ikke er, og det spaa fande-ene hoie Steder, ak dec er ikke ak
formode at den ved Mennilker skulle være udhuggen. Man kunde altscm falde paa
denMening,atAarsagenikke saa meget maatte soges uden fra, som-inden fra Bjer-
get. Denne Erfarenhed haves, at baade Træ og Straae visne· paa de Biergc
hvor Mekaller findes- Heralku11de slUUEs- at i disse Bierge sindeo og Memäerk
hvorved Jordhinden fortorres og brændes efterhaanden neden fra. Nu: kan M
gierne være , at Havdampeiie kan komme til Hielp ved..Sockale», saaat-de nu
kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
