Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 Om Fieldskreder og Blergsald. Cap.Xlx.»
med Roderne iVeiret, en liden Gaard ved Tofte paa Dovre var afslaged med
sine Kreature; en Gaard i Opdal med mange Folk og Kreaturer var omsiyrted,
en ligeledes i Sunddaien, saavel som flere Steds. Ellers er det egentlig om
Vaaren deres Tid at falde. Det-med haver det saadan Beskaffenhed: Fjeldet
gaaer ligesom meldt er nogenledes steilt i Veiret alt til det overste, hvor det haver ,
sin slette Plan oven paa. Nei er det Sneens Beskaffenhed i at falde ned og legge
sig om Vinteren , at den falder altid dybere og dybere jo hoiere man kommer op i
Fjeldet, thi naar detregner neden for, sneer det som ofteste paa det hoieste. Det
haver ogsaa den Beskaffenhed, at paa Siden as Fieldet, og jo meer man kommer
ned, deri meer toer det ogsaa; naar det nu taer neden fra, begynder Sneen fra det ·.
Hverste at synke efter, saa der kommer hist og her Rifter iSneen, hvilke have intet
at betyde, udeti paa det øverste hvor det bratter mest, thi naar der er kommen Nist
i, saaledes at den Snee som ligger neden sor, er gledeli fra den som ligger paa Port-—
t·en, har den øverste misted dersom den skulle holde sig ved; naar det nu begynder
at toe meer, falder denne ned, og iFaldet ruller sig sammen og kommer iKantring:s
derpaa velter den sort, og alt som den farer frem, tager den med sig i Begyndel-
sen ikkun Snee, og det endnu ikkun det overste deraf, men ligesom den farer frem
voxer den , og jo meer den voxer des meer tager den med sig af det forekommende.
Naar mi Bjerget er saa hoit at Skreden haver lang Vandring, og Sneen er
dyb, saa den kan vore vel til , bliver den og utrolig stor, saa at den kommer med
saadan Magt, at deri rykker Træer op med Rodderne, tager store Stene og Grus
. med sig , og løber freili med allerstørste Magt.
Af disse Skreder staaer der ingen Faag eller Taage , efterdi Sneen er fast,
og saaledes at den ei kan flyve om-, derimod folger saadan Allarm, som med et
Tordenslag- allene det kan vare længer og ligesom Bierget er hoit til vel i nogle
Minuter. Naar man nu staaer langt derfrei, ·og seer imod en saadan Sneeskride,
merker man at i Begyndelsen naar den falder ned, er den sarved somSnee, efterdi
den l ver endnu ikke Magt at rekke lige tilGruiiden og tage Grunden med: naar
den yar lobet en Stund bliver den sort as den Muld den tager med sig. Her hen-.
der det undertiden , at en saadati Sneeckride rammer paa en Gaard der er bygged
under Fieldet, ved den’ Leilighed gior den Skade og Ulykke, thi den knuser og be-
graver under sig Huse og hvad der er, saa at neppe noget kan sindes op igien, men
alle tevendeKreature omkomme. Om nu saadan Sneelkrid rammer ikke Huse,""
men allene paa en Gaards Eiendom, forderver den Ager og Eng, og hvor den
kommer over, tager den Ageren hvor Jorden er blodr, bort, og efterlader Grtis og
Steen saavel paa Ager som Eng, hvorved de blive udrugelige Derfor findes
gtk og i den norike Lov, at hvor saadan Skade skeer, saaer Bonden Afdrag i sine
atter.
Ellers ere ikke alle Sneelkreder lige store. Nogle ere kun maadelige o saa
smaae, at de ikke engang naae til Grundelt, men drive allene Snee med sig. isse
rabe vel ned for Fielde—t, tnen gaae ikke langt hen iDalen, da derimod der er Er-
empel paa, at de store Skreder har gaaet tvert over Dalen tildet andet Fjeld, —
hvor Dalen ikke er ret bred, som det ikeede 1737. vedsKero Armen under Grot-
- · tem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
