Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 "·- Om Vandene. Cap.Xxl".
hvor et Vand kunde rommes, hvilket dog gierne blev ikkun et af de Smaae; men
hvor der ingen dyb Dal udgaaer imellem Blergene, men de staae ligesom i en
Omkreds, der kan være midt imellem dem en meget dyb Dal, der dog intet Ud-
lob haver, og iDalen kan, formedelst Vandet og de gamle Oversvommelser, end-
nu være« gjort dybere Ridfer og Huler J disse Huler og i denne Dal samles de
store stillestaaende Vande- der nødvendig maae fra Begyndelsen af have voxet saa
leenge, indtil det fandt Udgang i den laveste Bugt eller Dal imellem Biergetop-
pene, og derfra formerer en Elv. · -
Jblant disse Vande findes nogle meget store, faasom Femmunds Seleii
iØsterdalen, som er vel den storste af denne Classe, og mange andre af 2. 3. eller
4 Miles Længde. Mark kan let slutte , at hvor Vandet kan samles og intet Udlob
finder , voxer det alt meer og meer, strekker sig frem og breder sig ud, indtil det
kommer saa vidt, at det paa et Sted kan finde Udlob og bryde over. Der er
anmerked allerede om de vilde Fielde, at de forst efter Længden gaae saa godt somi
en lige Strekning: dernest at de kan være meget brede, faa at der kan vcere mange
Miles Reise lige over dem: der er og anmerked, at ovenpaa ere de temmelig jevne-·
dog gaae der Grofte og Dale. Disse ere de som fyldes af Vand hvor Dalett ei
helder saa meget, at den gaaer ud til de rette Dale-og det Jevne Land.
Af disse Vande sindes mange som ere seer dybe, saa atder kan ikke stfkes midti
dem, men allene om Breddene. Mine maae slutte , at Vandets rette Bund er
haard og fast, saa at den ikke kan trekke Vand til sig: at ogsaa der er ingen store
Vandaarer eller i det mindste tilstrekkelige, hvorved Vandet kan faaefin Gang
igiennem Jordeli, men maae samles af det som lober til. J en Deel af de varme
Lande er det’ bekiendt, at der er saa stor Mangel paa Vand, at intet sindes oven
paa Jordeli, og neppe naar man graver ned i den; men dette merkes og tillige, at Grun-
den i disse Lande er gemenligst sandig og løs-( Saaledes sindes der lAfrica mange
ujevne Steder,shvor man maae slutte, Vandet vilde samle sig, men de ligge dog
ganske torre. OmVimdether kunde synke igjennem Sanden, og det saa dybt-
indtil der naaes et beqneinmeres Stratitm, hvor det kan samle sig i sine Aarer, og
trenge paaxde·i·1 Maade fort til sit retteSted og Udl-ob: eller om det er, som Natur-
kyndige vil have anmerked, at Oiegnet, ei heller Vandet trenger dyberened tJor-
den endes Alen; det maae altsaa i de varmere Lande dampe op.’ Derimodhvor
Vandene staae stille og samle sig , zmode de saavel paa Bunden som omkring paa
Siderne;- enten det rene Pierg eller faahaarde Strata, at omendsklont der end
igiennem saavel Biergene som de haarde Lag lobeAarer, ere de ikke tilstrekkellge
Hr imodtage saa meget som flyder sammen , men Vandet oven tll maae stige l
goldcn — — — – s —
"·E«. « ·Til disse Vande skyder alt detVandsomzoven fra ved Sneeogsziegnsaw
lesiinellem og vaade Bieisge’,»·der ligge omkring og oven for Vandet; men naar
Vandet havde ikke mereTillob end dette-, og som ofte sees i Borge, at det-ligger
saasp hoit, at det’er— kun en liden Deelaf Bierge og Land som ligger saaledes ovett
for-at deraf kan skee noget- merkeligt Tillad-« vilde vel ikke Vandet deraf vor.e megoe;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
