Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Xxlk Om Vandene. » ·62«5
kunde faae l.ldlols, eller ved Maskiner drives over Bakker, hvorved endeel Steds
Agre og Eirge paet Bakker kunde vandte-.
Mere dette er ikke almindeligt, og er det gemenligst ikkun smaae Vande der .
have sadan Oprindelse, efterdi det er rart at sinde et Mot·ads baade saa dybt og
saa vidt som et stort Vattd er. De fleste man derfor finder af dette Slag skal nok
være paa jeottt Land og i en Deel Dale. Til disse henhorer nok en Deel VandeVmäe Udsl-
som intet Udlob haver· Det er en almindelig Beskaffenhed ved ferske Vande, atudspb«
af dem udlvber en Elv der efter Vandets Høide og Mærtg»de er liden eller stor.
Dette er en Fornødenhed, efterdi Vandene vore baade af lillobende Elve og af
Vatid som fra de hoire Steder drager sig sammen og samles paa det laveste; men
et og andet Vand findes hvorfra intet Udlob er. Disse ere ligesin andre smaae
Vattde temmelig dybe, saaat ude paa det dybeste ere de vel en 30. til 50· Alen;
men paa den nederste Ende af Vandet moder enten en Bakke eller noget haardt-
som Vandet enten ikke kan oplose eller trenge igiennem, hvorved detbliver staaende.
Af saadanne Vaitde sindes der nogle Smaae paa Jeddeeem saavelsom o.t flere Ste-
der i Landet. Om disse maae man forst slutte , at de ikke har meget Tillob; thi
hvis saa var, maatte de gaae over sine Bredde. Begyndelsen til disse Vetitde har
uden al Toil været et Morads, som er sorandred og saa oplos’t, at det er blevet en
Sor. ·Dernest maae det have stn Udgang enten ved store Vandaarer som gaae
videre hen, eller , ved det at det er ikke ret dybt og stort, voxer det mest ved Regn-
vand uden synderlig tillobettde Bekke, kan ogsnoget opdampe og noget synke heni
det ved Sidett liggende Land, sont det overskyllet naar det er paa det st—orste. "
Ligesom nn de ferfke Soer ere ulige as Storrelse, da nogle ere mange MileDrlbbedett i
og andre derimod ikktm nogle Bosseskttd lange; saa er der og stor Forskiel mellem Vandan
Debet. Nogle Vande ere saa smaae og lidet dybe, at de om Sommeren nestett
torres ud." Af saadanne sindes en Deel hist og her i Oplandet i Dalene. De
Vande synes mere at ligne Moradser end virkelige Vande, og er kun en Samling
af det Vattd som har trekket sig sammen paa et sumpigtSted SaadanneVande
kunde maaskee paa mange Steder, ved at grave Udlobs Veier og Render, blive
aldelestesrre og fast Land. Andre ere af maadelig Dybhed fra en 30. til et par
hundrede Alen dybe; dog pleier det gierne være meget store Vattde som naae det
sidste Maal. thorvel disse med Foie kaldes dybe, ere de dog ikke de dybeste;
thi der ere nogle som have en utrolig Dobh«ed, da deres Buitd ligger nedsynket
ligesom i en dyb Afgrund. Ptia disse Vande skal nogle have giort Forsøg med at
maale Dybet, men ingen Bund fundet paa nogle Steder. At man med Alvor-
tjghed har foretaget sig dette kan man vide deraf, at det er skeedt ved de Hertidelser
at et og andet Mennitke kan være omkotnmet iVandet. ?u er det vist ne—k, at
formedelst Mudderet kunde man oghave leedt forgieves i et Vand der ei var dybt,
men imidlertid er dog dette bleven beviist at være sandt, at Vandet er utroligen
dybt, naar man med en Snoer as mere end hundrede Favtte har ikke merket nogen
Btmd paa det dybeste. Af disse findes der især nogle i Christiansands Stift sont
Lande Vattdet og flere. Troevcerdige Folkefortella at ntan med Sttor og Lod har
s ’ « vildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
