Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6«26— Oln "Va«ndene. Cap. xx1.
vildet finde Bunden af Vandet i Vang i Valdert3, men forgieves». · Haver det —
sig saa , vil jeg dog ikke , med nogle, troe at det er bundlost; men at Vandet har
omsider lettet faa meget paa den lange Sttor, at Loddets Tyngdeer bleven ukiende-
lig, men den vanddrukneSnor allene trekket efter sig det torre af den samme.
Paa en Deel Steder ved Soekanten ligge Vande saa nær ved Havet, at
det dybeste af deni ligger dybere end det overste af Havet eller den falteS-ese. Man
stulde deraf tænke at saadant Vand var brakt, men det er langt fra; thi det er
ikke anderledes end det andet sode Vand, og er til et fuldkomment Bevis, at naar
salt Vand trenger ind igiennem Landet og Jordm, gaaer det ligesom igiennem et
Dorstag eller distilleer Filt, hvorved det salte renses bort. Her kan anføres en
merkelig Sag som indtraf i Egn-sund iChristiansatth Stift. Denne lille Plads
ligger tæt ved Soen; et par Mænd som byggede sig Htise, lod sig opgrave Been-
de, den eene gtov sin Brond nærmere ved Som, saa at Bronden ligger ikke over«
To. Alen derfra, men er mere end 12. Alen-dyb, og da Landet fra Stranden gaaer
neften jevnt, ligger Bronden nogle Alen dybere end det Øvet·ste af Seen. Denne
Brond har været i Stand i mange Aar, og stedse havt godt Vand. Den anden
Matid sont byggede sit Htis og vidste dette Exempel, groti en Brond til fit Hus
som staaetk hoiere op fra Soen end det forige, men maatte kaste den til fordi Van-
det var brakt· Her kan man stutte, at Grunden paa den eene Sted fra Soen
har været losere , saa at Seen, uden at forandre fin Natur, har kundet trenge der
igjennem: paa det andet Sted derimod har vel haard Grund fra Soen noget
hindred at intet af Soevatidet kunde trenge igiennem, eller og har det lobet lige-som
igiegsem en fiti Sigte eller Filt, saa at det var allerede renset paa saa « kort
en et.
Eet Deel smaae Vande, der har Tillob as det ferske Vand, ligge meget ncer
ved Som- Der tildrog sig derfor Aar 1745· en egen Hændelse. Det er bekiendt
at der er ikke Ebbe og Flod iHavet udeii for Jedderen, men derimod kaii Ser
formedelst uroligt Veir i Havet vore op, og gaae høiere op paa Landet; — saaledes
vorte Soeli engang om Vaaren usædvanligt i nogenledes stille Veir, saa at den
gik op i et lidet ferfkt Vand, og ved den Leilighed havde en Deel Krabber saavel
sotn andre smaae Soefifke sogt op iVandetz da nuSoen faldt ud bleve disse til-
bage, og det som er mest værdt at merket de levede-· og der faaes Sild med andre
Soefilke i Vandet den hele Sommer over; men siden komme de bort søg-smaa for-
nam dem sikke meer , thi det friske Vand fik af Soen saa sterk Blanding,. at det
blev fuldkommen brakt,. men formedelst idelig Tille af ferskt Vatid,« og fordi det
Salte trekte bort, ligesom det nye kom til , er Vandet blevet alt sodere og sodere,.
indtil det ganske er blevet imod disse fremmede-3 Natur og Clima. · . ·-
Det er let at slutte at de ferfke Seer maaekveereldhbeste midt i. ; Dette
kommer og deraf, at der gemenligst i den overste Ettde see-der til en nogenledes stor
Elv eller Bek der gaaer langs igjennem Vandet, indtil den noget større gaaer ud
— igien af dennedetste Ende. Bekken kommer med Magt, allerhelst naar denerstor
og kommer fra et steilt Sted; i det den nu gaaer igiennem Vandet sforer den
" « ( Stroltt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
