- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
216

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga.
216
Kapper, og Hatte over Hjelmene. Dagen efter kom Bonderne i Mcengdeviis ned med Ei
lif, og i hans Folge var Bryniulf og med ham var Thorer. Kongen lagde sine Skibe
ved en Knatte, som stak ud i Soen, og paa denne gik Kongen op og såtte sig med sine Folk.
Nedenfor var en stet Vold, hvorpaa Bondehceren var; men Eilifs Mcend stode opstillede i
Skjoldborg foran ham. Bjorn Stallar talede lwnge og snildt paa Kongens Vegne, og da
han såtte sig ned, stod Eilif op for at tåge Ordet; men i det Samme reiste Thorer Lange sig,
trak Svcerdet og hug til Eilif i Halsen, saa Hovedet gik af. Derpaa sprang hele Bondehce
ren op; men hine gotiste Mamd styrtede afsted paa Flugten, og Thorer med sine Folk droebte
Nogle af dem. Da nu Hceren standsede og Stoien såtte sig, stod Kongen op, og sagde,
at Bonderne skulde sattte sig ned. De gjorde saa, og Mangt blev da talet; men omsider
blev det saa, at Bonderne underkastede sig Kongen, og tilsagde ham Lydighed, hvorimod han
lovede dem ei at forlade dem; men forblive der, indtil Uenigheden mellem ham og Sveakon
gen Olaf paa en eller anden Maade var bragt til Ende. Derefter underlagde Kong Olaf
sig det hele nordre Syssel, og foer om Sommeren ester alt til Elven, og fik alle kongelige
Skatter langs med Soen og omkring paa Verne. Men da det leed ud paa Sommeren, vend
te han igjen nordefter til Viken, og seilede op efter Raumelven til en Foss, som heder Sar
pen. Der gaaer et Nces ud i Elven paa den nordre Side af Fossen. Der lod Kong
Olaf opkaste en Vold tvers over Nwsset af Steen, Torv og Temmer, og grave et Dige
udenfor, saa der blev en stor lordborg, hvilken han gjorde i Stand til en Kjebstad. Der
lod han opfere en Kongsgaard og bygge Mariekirken. Der lod han og afstikke Tomter til
andre Gaarde og sik Folk til at bygge der. Om Hesten lod han bringe did alt hvad der til
Vinter-Ophold behevedes, og sad der med en stor Mamgde Folk; men de evrige fordeelte
han i alle Sysler der omkring. Kongen forbod al Udfersel fra Viken til Gotland baade af
Sild og Salt, som Goterne ilde kunde undvcere. Det Aar holdt Kongen et stort lule-Gil
de, hvortil han indbod mange Scorbonder fra Herrederne.
«ap. so. Der var en Mand, som hedte Eyvind Urarhorn, der var en stor Mand af hoi
Eyutnd Byrd, som havde sin A3t fra Oster-Agder. Hver Sommer foer han ud paa Vikingetog,
Historie, stundom i Vesterhavet, stundom i Osterleden, stundom sor efter til Frisland, og havde en vel
bemandet Snoekke paa 20 Rorbamke. Han havde vceret med ved Nesie, og ydet Kong
Olaf Hjcelp, og da de skiltes ad, lovede Kongen ham sit Venffab, hvorimod Eyvind igjen
lovede Kongen sin Hjwlp, hvorsomhelst han vilde krceve den. Denne Vinter var Eyvind i
lule-Gjaestebud hos Kong Olaf og fik der af ham gode Gåver. Der var og hos Kon
gen Bryniulf Ulfalde, som fik af Kongen i Julegave et guldbeslaget Svcerd, og desuden en
Gaard, som hedte Vet ta land, hvilken er en meget stor Hovedgaard. Bryniulf digtede
en Vise om disse Gåver, hvis Omqvcede er:
Vragahelt mig gav
Svcerd og Vettaland.
Bllrpr. nu Sarpen eller Sarpfossen omtr. halvanden Miil nordenfor Frederiksstad.
som efter Sarpen ogsaa kaldtes var beliggende paa den Strcekning, som
nu heder Gamlebyen, og for en Deel vel ogsaa paa Helgeby, i Nordvest for (eller
Vni-K3ssiU’l!r, nu Borregaard) i Tune Sogn, ei langt fra Flcekken Gleng, der maaffee har vceret
Sarpsborgs Forstad. Mar i ce Kirke, som Kong Olaf lod bygge og som endnu ncevnes i Aaret 1207,
synes ei at have vceret til mere i Slutningen af 14"/ Aarhundrede, hvorimod Staden paa den Tid
havde de tvende Kirker: St. Olafs K. og Nicolai (Moulos) Kirke. Istedstfor Sarpsborg,
der blev afbrcendt af de Svenske i den nordiske Snvaarskrig 1567, lod Kong Frederik 11. anlceg
ge Frederiksstad ved Glommens Udl?b.
<llap. 6N. see S. 38.
Vott»llln6 i Vetta-liei-1111, nu Vcetteland i Skee (ford. 8Koilliliok8) Sogn i
Vcette-Herred i Vahuus-Lchn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free