Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga.
254
vel modtagen. Kongen yttrede sig tilfreds med dette Vcrrk, og Thorkel var hos ham om
Vinteren.
/"" 3arls Fald, tog Bruse den Deel af Landet, som han havde havt;
HHN. thl det var mange Mcrnd vitterligt, under hvilke Vilkaar Einar og Bruse havde indgaaet
deres Fcellesffab. Endffjont Thorfinn ansaae det for Nettest, at hver af dem havde en Halv-
deel beholdt dog Bruse de to Trediedele afLandet den Vinter. Men Vaaren derpaa
gjor Thorfinn sin Paastand gjceldende, og krcever den halve Deel afLandet med Bruse; hvor
til Bruse ikte vilde give sit Samtykke. De holdt saaledes Thing og Staevnemoder om
denne Sag, og uagtet deres Venner sogte at bilcegge Sagen, kom det dog dertil, at Thorfinn
ikke vilde lade sig noie med mindre han fik den halve Deel af Derne, og paastod, at Bruse
efter det Sindelag han havde, endog havde nok med den tredie Part. Bruse svarer: „da
jeg tog Arv efter min Fader, var jeg vel tilfreds med at have en Trediepart afLandet; og
der var Ingen, som gjorde mig den stridig; men nu haver jeg tåget en anden Trediepart i
Arv efter min Broder, ifolge retlig Overeenskomst imellem os, og er jeg end ikke mcegtig til
nu at udholde nogen Strid med Dig, Broder, saa vil jeg dog hellere soge en anden Udvei,
end under saa Skjel godvilligen frasige mig Riget." Dermed endtes dette Mode. Men
da nu Bruse saae, at han ikke havde Krcefter til at stande jcrvnsides Thorfinn, saasom Thor
finn havde et storre Rige, og desuden Hjcelp af sin Morfader, Skottekongen, besluttede han
at fare af Landet oster til Olaf Konge, og havde sin Son Ragnvald med sig, som da var
10 Aar gammel. Da Jarlen traf Kongen, tog han vel imod ham. Nu frembar Jar
len sit A3rende og fortalte Kongen den hele Sags Sammenhceng mellem ham og hans
Broder, og bad ham om Hjcelp til at forsvare sit Rige, hvorimod han lovede ham sit
fuldkomne Venstab. I sit Svar anforte Kongen forst, hvorlunde Harald Haarfager
havde tilegnet sig al Odel paa Orkenoerne, og at larlerne siden den Tid bestandig havde
havt Landet som Lehn, men aldrig som Eiendom. „Som et gyldigt Beviis derpaa,"
siger han, „er det, at, da Erik Blodoxe med sine Sonner vare paa Orkenoerne, vare lar
lerne dem underdanige. Dertil kommer, at, da min Frcende Olaf Tryggvesson kom
der, blev Sigurd Jarl, Din Fader, hans Mand. Nu haver jeg tåget hele Arven efter
Olaf Konge, og nu vil jeg gjore Dig det Vilkaar, at Du bliver min Mand, og da vil
jeg give Dig Aerne til Lehn; saa skulle vi prove, om jeg kan give Dig en Hjcelp, som stal
vcere Dig til mere Gavn, end den som ydes Thorfinn af Skottekongen. Vil Du ikke
modtage dette Kaar, da vil jeg fordre den Odel og Eiendom tilbage der vester, som vore
Framder og Forfcedre have havt." Jarlen overveiede denne Tale noie, bar den for sine
Venner og ssgte deres Raad, om han skulde give sit Samtykke hertil, og indgaae saaledes
det Forlig med Kong Olaf, at vorde hans Mand. „Men jeg indseer ei hvad min Lod
kan vorde ved vor Skilsmisse, om jeg siger Nei hertil; thi Kongen haver tydeligen nok
lagt sin Fordring paa Orkenoerne for Dagen. Thi efter hans Stormcegtighed, og efter
som vi nu befinde os i hans Vold, monne det vcere ham en let Sag at raade over vore
Vilkaar, som ham godt synes." Endskjont nu Jarlen saae, at der var noget at be
tcenke paa begge Sider, valgte han dog det Vilkaar, at overgive sig og sit Rige i Kon-
gens Vold. Derpaa tog Olaf af Jarlen Magt og Raadighed over alle Jarlens Arve
lande, hvorimod Jarlen blev hans Mand efter edelig Forpligt.
<sap. ins, Thorfinn Jarl spurgte, at hans Broder Bruse var faren oster til Kong Olaf for at
joge Trost hos ham; men fordi Thorfinn tilforn havde vceret i Besog hos Kong Olaf og
stuttet Venffab med ham, meente han, at hans Sag stod godt hos ham, og vidste, at
Mange der vilde understotte den; men troede dog, at dette vilde stee af Flere, dersom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
