Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Qlaf den Helliges Saga.
Vap. 118
Dale. Gud
brands
Saga.
folge med, at de, et af to, enten l?ulde slaaes med ham og taale at see deres Bygd afbrcendt,
eller og de antage Christendommen og give ham deres Sonner som Gidsler. Derpaa
indfandt de sig hos Kongen og underkastede sig ham; men Nogle styede sor efter Dalen.
Der var en Mand, som hedte Dale-Gudbrand, der var som Konge over Dalene;
men var kun Herse af Navn. Sighvat Skald lignede ham i Magt og i vidtloftige Eien.
domme med Erling Skjalgsson. Han qvad dette om Erling:
Anden
Ligest Dig jeg kjendte;
Han raaded over Land’,
Og Gudbrand var hans Navn.
Eder Ormeleiets Hader’")
Hinanden lig’ jeg kalder;
Ormscedets lyver,
Som sig hcever over Andre.
Gudbrand havde en Son, som her omtales. Da nu Gudbrand fik den Tidende, at
Kong Olaf var kommen til Loar og tvang Folk til at antage Christendommen, lod han Bud
stikke udgaae, og stcevnede tilsig alle Mcend i Dalene til en Gaard, som heder Hund
thorp. Alle kom, saa der blev en utallig Mcengde; thi der ligger et Vand i Ncerheden,
som heder Laugin, saa man kan komme dertil baade til Lands og Vands. Der holdt
Gudbrand Thing med dem og sagde: „der er kommen en Mand til Loar, som heder
Olaf, og vil paatvinge os en anden Tro end vi for havde, og sonderbryde alle vore Guder.
Han siger, at han har en meget storre og mcegtigere Gud, og forunderlige er det, at Jorden
ikke brister sonder under ham, eller at vor Gud lader ham gaae ustraffer, der vover at tale
Sligt. Det veed jeg vist, at om vi bcere Thor, som jcevnligen haver staaet os bi, udaf
vort Tempel, som stander paa denne Gaard, da vil Olafs Gud smelte hen, og han tillige
med hans Mcend blive til Intet, nåar Thor seer paa dem." Da skrege Bonderne Alle som
Een, at Olaf aldrig skulde komme levende bort, dersom han kom til dem, og de meente, at
han ikke vilde vove at fare lcengere sor efter Dalen. Siden udvalgte de 700 Mand til at
fare nordefter til Breiden sor at udspeide hans Fcerd. Denne Hcers Anforer var Gud
brands Son, 18 Aar gammel, og med ham vare mange andre gjceve Mcend. Da de
kom til en Gaard, som heder Hof, Horte de om Kongen og vare der i 3 Ncetter. Der
1) Billedet paa en Kriger. 2) Ormeleiet er Guld, og Guldets Hader Villedet paa en gavmild Mand.
3) Samme Billede som for i Guldets Voer, d. e. en gavmild Mand.
NB. Hunclhorp eller Hunfwrp, nu Hundorp. Dette Dale-Gudbrands gamle Scede
er beliggende paa en Slette ved Laugen i Ncerheden af den store Landevei og 2600 Alen
iS. D. for Froens Kirke. Paa Gaardens Grund ere mange Gravhoie og nogle af en ualmin
dellg Storelse, iblandt hvilke den saakaldte Gudbrandshaug nu for en Deel er udgraven. Paa
Gaarden sees ogsaa en Thingkreds, hvoraf man blandt andet med god Grund kan slutte, at det
almindelige Thing (Fylkes-Thinget) har vceret holdet paa denne midt i Dalen liggende Gaard.
Omtrent 500 Alen i N. V. for Hundorp ligger Gd. Hove (ford. Unf a: et Afgudstempel), som
vistnok oprindelig har udgjort en Deel af Hundorp; her stod det store Tempel for Thor, hvorfor
Gaarden endnu af Almuen kaldes Thor-Hoven.
Lrei<iin (Bieihin eller Lieilla) betegner baade Vreiden, den sydligste Gaard i Vaage Prce
stegjceld, og Vngden, som efter denne Gaard har Navn af Breiden-Vygd. Det maa dog bemcer
kes, at man ved Bygden Nreilliii ei, som nu, alene forstod den nordlige Deel af Qvams Anner
sogn, men hele Dalstrsget i Syd til Froens Sogn. Striden imellem K. Olaf og Dale-Gudbrands
Ssn, formodes at have staaet imellem Gaardene Sandbu og Mcrlum, hvor en heel Deel Grav
hoie endnu ere at see.
No f i Lreihiu i Ssdorps Annersogn, var senere og endnu midt i 15dc Aarhundrede en Kongsgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
