Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Qlas den Helliges Saga.
boede der to Brsdre, hvoraf den ene hedte Gunstein, den anden Karl, som begge vare me
get rige og anseete Mcend. Gunstein var den «eldste af disse Brodre og en stor Huushold
ningsmand. Karl var en vakker Mand af Udseende, og prwgtig i Klceder; men begge
vare i mange Dele store Idrcetsmcend. Der fik Aasmund en god Modtagelse, opholdt sig
der en Stund og samlede de Indtaegter af Sysselet, som han kunde faae. Karl talede med
Aasmund om, at han vilde folge sor med ham til Kong Olaf og soge Hird-Tjeneste. Der
til opmuntrede Aasmund ham meget, og lovede sin Medvirkning hos Kongen til at Karl
skulde faae detMrende udrettet, som han attraaede,og saaledes gav Karl sigiSelskab med Aas
mund. Aasmund spurgte, at Asbjorn Scelsbane var faret sor til med
et stort Lastffib bemandet med nwr 20 Mand, og at han da var ventendes sondenfra. Aas
mund og hans Folge fore nu deres Vei sorefter langs med Landet med Modbor, men dog
kun liden Vind. Der kom nogle Skibe af Vaagestaaden seilendes imod dem, og de un
dersogte hemmeligen Asbjorns Fcerd. Der blev dem sagt, at han var paa Veien sorfra.
Aasmund og Karl vare Sengekammerater og ypperlige Venner. En Dag da Aasmund
med sit Folge roede gjennem et Sund, seilede et Laststib imod dem. Skibet var let at
kjende, da det havde en hoi Skandseklcedning, var målet med hvid og rod Farve, og der
var vawet sarvet Dug i Seilet. Da sagde Karl til Aasmund: „ofte taler Du om, at
Du er nysgjerrig ester at see Asbjorn Scelsbane, og ikke kjender jeg noget Skib, nåar det ei
er ham, som feiler der." Aasmund svarer: „gjor saa vel, Kamrat, og siig mig til nåar Du
kjender ham." Da Skibene lob hinanden paa Siden, sagde Karl: „der sidder Scelsbane
ved Roret ien blåa Kappe." Aasmund svarer: „nu ffal jeg gjore Kappen rod. Der
paa afjkjod Aasmund et Spyd mod Asbjorn, som tras ham midt paa Livet, og floi igjen
nem ham, saa det stod fast i den overste Deel af Bagstavnen, og Asbjorn faldt dod ned
fra Roret. Siden seilede hver sin Kaas og Asbjorns Liig blev fort nord til Thrandarnces.
Da lod Sigrid sende Bud til Bjarks ester Thorer Hund, som kom tilstede, da de paa
sedvanlig Maade pyntede Asbjorns Liig. Da de fore bort, uddeelte Sigrid Gåver iblandt
sine Venner, og fulgte Thorer til Skibs; men fer de Mtes ad, sagde hun: „saa er det nu
Thorer, at Asbjorn, Son min, lydde Dine Venneraad; men han beholdt ikke Livet til at
lonne Dig ester Fortjeneste; og endskjont jeg ikke har hans Evne, Ml jeg dog vise min
Villie. Her er en Gave jeg vil give Dig, som jeg onster maa komme Dig til Nytte."
Det var et Spyd. „Her er det Spyd, som stod igjennem Asbjorn, Sennen min, og der
er endnu Blod paa, for at Du kan mindes, at det passer til det Saar, som Du saae paa
Din Broderson Asbjorn. Nu var det en mandig Gjerning, om Du kastede dette Spyd
saaledes af Dine Hamder, at det stod i Olaf Digres Bryst, og nu kan jeg sige Dig, at Du
vorder hver Mands Nidding, om Du ikke hevner Asbjorn." Derpaa vendte hun sig om,
og gik bort. Thorer blev saa vred over hendes Ord, at han ei kunde svare. Hverken
tcenkte han paa at kaste Spydet fra sig, ikke heller agtede han paa Bryggen, saa han vilde
vcere falden i Havet, dersom ikke hans Mcend havde grebet i ham og stottet ham, da han
1) Et Sted paa Hålogaland, hvvr der holdtes Marked og Thing, og hvor der var en Samlingsplads
for Fiskere. Der er endnu stort Fiste om Vinteren.
(Xii-HuvkKar), nu Vaagen paa Sen Dst-Vaagen. Her holdtes hvertAar, i Anled
ning af det overordentlig betydelige Skrei-Fiskeri, et stort Kjobstcevne eller Marked, hvortil man ssgtefra
alle Landets Egne; men fsrst ved Aar 1120 lod Kong Oystein Magnussou bygge Voder for Fi
sterne, samt en Kirke paa dette Sted. Nogen egentlig Kjobstad har her dog neppe nogensinde
vceret, uagtet Kong Olafs Forordning af 14 Aug. 1385 kunde give Anledning til at formode det
(cfr. Kraft Norg. Veffr. VI. 415 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
