- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
119

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd lorsalafars, GysteinS og Olafs Saga 119
E«pitel 18
Om Kong
Sigurd.
Vapitel 1»
Om Kong S
gurds Drom
Kong Sigurd var en stor og stcerk Mand, med brune Håar, mandig af Udseende,
men ikke vakker, velvoren, faatalende som oftest ikke venlig , vennegod og trofast, ikke me
get veltalende, men sedelig og artig i Vaesen. Kong Sigurd var myndig og haard i sine
Revselser, holdt noie over Loven, var gavmild, og derhos en vceldig og gja?v Konge. Hans
Broder Olaf var en hoi og smal Mand, vakker i Synet, glad, besteven og vennesael. Da
alle disse Vrodre, Eystein, Sigurd og Olaf, vare Konger i Norge, ophoevede de mange
Paalceg, hvormed Danerne havde betynget Folket den Tid Svend Alfifason raadede for
Norge, og de bleve saaledes hoiligen elskede af Almuen og af Stormoend.
Engang paakom der Kong Sigurd en stor Uglcede, saa at kun Faa fik ham i Tale,
og han sad kun kort ved Drikkebordet. Dette faldt hans Raadgivere, Venner og Hirden
tungt, og de bade siden Kong Eystein at lcegge et godt Raad til, for at erfare Aarsagen,
hvorfor de Folk, som sogte Kongen, ingen Afgjorelse sik paa hvad de forelagde ham. Kong
Eystein svarede, at det var vansteligt at tale med Kongen, for at komme efter Sligt, dog
blev det ester mange Mcends Bon omsider saa, at han lovede det. Engang, da begge
vare samlede, bragte Kong Eystein denne Sag paa Bane for sin Broder og spurgte om
Aarsagen til hans Tungsind. «Det er nu, Herre, mangen Mands Sorg, at Du er saa
uglad, og vi vilde gjerne vide hvad det er, som dette volder, eller haver I maastee spurgt
nogen Tidende, som er af saa stor Vigtighed?" Kong Sigurd svarer, at det ei var saa.
«Er det da saa, Broder," siger Kong Eystein, «at I vil reise udaf Landet og foroge leres
Rige, som vor Fader gjorde?" Han svarede, at det heller ikke var saa. «Er der da
nogle Mcend her i Landet, som have paadraget sig Din Vrede?" Dertil sagde Kongen
og Nei. «Da vilde jeg dog vide, om I haver dromt Noget, som kan volde Eder Be
kymring?" Kongen sagde, at saa var. «Sig mig da, Broder, Drommen." Kong Si.
gurd sagde: «ikke vil jeg sige den, med mindre Du udtyder den eftersom den monne vaere,
og herl glea/) stal jeg stjonne om Du udloegger den rigtig eller ikke." Kong Eystein sva
rede: «det er en meget vanskelig Sag paa begge Hcender, Herre, enten at udsattte mig for
Din Vrede, som er mig vis, om jeg ei kan udtyde den, eller for menig Mands Daddel om
jeg stet Intet «dretter. Dog vcelger jeg heller at lade det komme an paa Eders Mistund»
hed, om end ikke min Udtydning behager Eder." Kong Sigurd svarer: «det tykkedes
mig i Dromme, som vi Brodre sådde Alle i en Stol udenfor Krist-Kirken nord i Thrond
hjem, og da syntes mig som vor Frcende Kong Olaf den Hellige gik ud af Kirken, prydet i
Konge-Skrud, stinnende og herlig, og med det kosteligste og blideste Ansigt. Han gik til
vor Broder, Kong Olaf, tog ham i Haanden og sagde blideligen til ham: «far Du med
mig Fr<rnde," hvorpaa han syntes at stande op, og gange ind i Kirken. Noget senere kom
Kong Olaf den Hellige ud af Kirken, dog ei saa blid og herlig som for. Nu gik han til
Dig, Broder, og sagde til Dig, at Du stulde gange med ham, hvorpaa han ledte Dig med
sig, og I ginge siden i Kirken. Da tamkte jeg, og ventede tillige paa, at han stulde kom
me til mig, og mig i Mode; men der blev Intet af. Derover blev jeg meget bedrevet,
og der faldt en stor Rcedsel og Afmagt over mig, saa jeg blev ganste magteslos, og i det
Samme vaagnede jeg." Kong Eystein svarer: «saaledes udtyder jeg Din Drom, Herre, at
Stolen betegner vi Brodres Rige; men da Du syntes Kong Olaf kom med et saa blidt
Ansigt vor Broder Kong Olaf i Mode, monne han vel leve kortest af os Brodre, og have
Godt at vente: thi han er vennescel, ung af Alder og haver kun gaaet lidet igjennem; thi
monne Kong Olaf den Hellige hjcelpe hannem. Men da Du syntes, at han kom mig i
Mode, og det ikke med saa stor Blidhed, da monne jeg vel leve nogle Aar lamgere, dog ikke
vorde gammel, og jeg venter, at hans Forsorg monne stande over mig. Men at han ei
I) Tydeligt. 16"°

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free