- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
118

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118 Sigurd lorsalafars, Gyfteins og Qlafs Saga.
" Eystein var den vakkreste Mand, som man kunde see. Han havde blaae og
"3nZ°^2° temmelig aabne Vine, blegguult og trollet Håar, var ikke hoi, men middelmaadig af V<rrt.
l°mmen^eder’ Han var viis og forstandig, kyndig i alle Love og i Historien. Han havde megen Menne.
ste-Kundstab, var raadsnild og ordklog, overmaade veltalende og gavmild. Han var s<rr«
deles munter og besteden, yndet og elstet af hele Almuen. Han var gift med Ingeborg,
en Datter af Guttorm, Steigar-Thorers Son, og deres Datter var Maria, som siden blev gift
med Gudbrand Skafhaugsson. Kong Eystein havde mangenlund forbedret Landsfolkets
Lov og Ret, og holdt noie over Lovene; thi han gjorde sig bekjendt med alle Love i Norge,
og viste overalt megen Klogstab og Forstand. Deraf kunde det noksom mcerkes, hvor
kostelig en Mand Kong Eystein var, hvor vennehuld og hvor meget hans Hu stod til at ef
tergranste hvad der kunde v<ere hans Venner til Harm. Der var en islandst Mand hos
ham, som hedte Ivar Ingemundsson; Manden var vittig og attstor, tillige Skald, og
Kongen viiste sig kjaerlig imod ham, hvilket sporedes af hvad vi nu ville fortcelle. Ivar
blev engang uglad, og da Kongen moerkede dette, hentede han Ivar til sig, gav sig i Sam
tale med ham og spurgte ham, hvi han var saa uglad? «For, da Du var hos os, havde
vi megen Moro af Din Tale; huer det Dig ikke mere hos os?" Ivar svarede, at det ikke
var saa. Kongen: «ei heller sporger jeg Dig derom, fordi jeg jo veed, Du er altfor for
standig en Mand til at troe, jeg haver gjort Dig Noget imod. Siig mig da hvad det
er?" Han svarede: «jeg kan ikke sige Dig, Herre, hvad det er." Da sagde Kongen:
«jeg vil da gjette mig dertil. Er der nogle Mcend, som ei behage Dig?" Dertil sagde
han Nei. «Tykkes Dig, at Du holdes i mindre Hceder hos mig end Du vilde?" Og
saa dertil sagde han Nei. «Haver Du feet Nogetsomhelst, som har gjort det Indtryk paa
Dig, at Du dermed syntes utilfreds ?" Han svarede det heller ikke var saa. Kongen : «Staaer
Din Hu til at fare til andre Mamd eller til andreHovdinger?" Han sagde Nei. Kongen: Vans
teligterdetnuatgjette; er der nogle Piger her eller i andre Lande, som Dit Sind staaer til?"
Han sagde, at saa var det. Kongen sagde: «v<er ikke sindssyg derfor. Far Du til Island,
saasnart det vaares, og jeg stal give Dig Penge og anselige Gaver, dertil Brev og Segl til
de Moend, som der have mest at raade, og jeg kjender ingen Mand der, som jo boier sig
for mine Venneord eller Truster." Ivar svarede: «tungere er min Skjcebne, Herre, Bro
der min har denne Pige." Da sagde Kongen: «siaa dette af Dit Sind, jeg veed nok et
Raad derimod. Efter luul farer jeg ud til Gjcestebuds ; faer Du da med mig, da vil Du
faae at see mange artige Piger, og dersom de ei ere kongebaarne, stal jeg staffe Dig een
af dem til A3gte." Ivar svarer: «Herre, min Skjebne er endnu tungere ; saa ofte jeg seer
fagre og kostelige Piger, mindes jeg hiin Pige, og da fowges min Harm." Kongen: «da
vil jeg give Dig Gods at raade over og Eiendomme til Din Fornoielse." Han svarede:
«dertil har jeg ingen Lyst." Kongen: «da vil jeg give Dig Penge, at Du kan reise til
hvilket Land Du vil." Han sagde, at han heller ikke vilde dette. Da sagde Kongen:
«vansteligt er det for mig at soge videre, da jeg har bragt alt paa Bane, som kunde falde
mig ind. Kun een Ting er endnu tilbage, som dog er lidet vcerd ved Siden af hvad jeg
har tilbuden Dig. Kom Du hver Dag til mig, naar Bordene ere tagne bort, og naar jeg
ikke sidder over vigtigere Forretninger, stal jeg tale med Dig om denne Pige paa alle Viis,
som kan falde mig ind og jeg stal dertil give mig god Tid. Det hcender stundom at Folks
Sorg lettes, naar den bringes paa Bane. Desuden stal du aldrig gaae gavelos fra mig."
Han svarer: «Dette vil jeg, Herre, og haver Tak for Eders Eftersporgsel." Og nu
gjore de stedse saaledes; naar Kongen ei sad over vigtigere Forretninger, taler han med
ham, hvorved hans Sorg lettedes og han blev glad igjen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free