- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
125

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd lorsalafars, Gyfteitts og Olafs Saga. 125
men her til Lands; der blev jeg og mest agtet, hvor jeg fandt de gjceveste Mcend; der
imod tlvnker jeg , at Du end ikke haver dulgt Hjemfodnings-Navnet. Jeg foer til lor
saler, siger han, og jeg kom til Apulien, men saae Dig ikke der Broder; jeg gav Ro
ger Jarl hiin Mcegtige Kongenavn; jeg vandt 7 Slag og Du var i ingen af dem; jeg
foer til Herrens Grav og saae Dig ikke der, Broder. Paa denne Fcerd kom jeg heelt ud
til Jordan, hvor vor Herre dobles, og svommede over Aaen, men saae Dig ikke der. Paa
Kanten af Elvebakken var der et Vidie-Krat, og der bandt jeg en Vidieknude, som venter
Dig der. Denne sagde jeg, at Du stulde lose, Broder, eller opfylde det Forord, som der
med var forbunden." Kong Eystein: »Smaat er det, hvad jeg har at stette herimod.
Spurgt haver jeg vel, at Du holdt nogle Slag udenlands; men nyttigere var det for Lan
det, .som jeg imidlertid udrettede her hjemme. Nord i Vaagen satte jeg Fisteboder, for
at Fattigfolk kunde nwre sig og opholde Livet; jeg lod der bygge en Praestegaard, og lagde
Gods til Kirken, hvor ncesten alle Mand for vare Hedninger; thi tamker jeg at disse M<end
ville mindes , at Eystein var Konge i Norge. Over Dovrefjeld gik Veien fra Thrond
hjem, og da maatte mange Folk ligge ude og gjorde en haard Reise; men jeg lod gjore
Herbergerhuus og lagde Penge til, og disse Mamd monne vide, at Eystein haver vaeret
Konge i Norge. Ude paa Agdances var kun ode Land, og havnlost, og der forgik
mange Skibe; nu er der god Havn og Skibsleie, og en Kirke er bygget der. Siden
lod jeg gjore Varer paa Hoifjeldene, hvoraf alt Folket indenlands nu nyder godt. I
Bergen lod jeg bygge Kongehallen og Apostelkirken med en Trappe imellem. Nu monne
de Konger, som komme ester mig, mindes mit Navn. Mikaels-Kirken lod jeg bygge og
indrette et Munkescede dertil. Lovene ordnede jeg, Broder, saa at hver Mand kunde faa
Ret over sin Noeste, og naar disse overholdes styres Landet bedre. Jeg lod sattte en Stolpe
med loernring i Sinholms-Sund. laemterne have vi igjen bragt tilbage under dette
Rige, mere med blide Ord og Klogstab, end med Vold og Ufred. Er nu endog alt dette,
som jeg her har opregnet, Smaat, veed jeg dog ei med Vished, om ikke Landsfolket er
bedre tjent dermed, end at Du fceldede Blaamcend i Serkland for Djcevelen og styrtede
dem til Helvede. Dersom Du nu end roser Dig af Dine gode Gjerninger, taenker jeg
dog at de Stader, jeg lod reise for kydske Mamd/) tjene mig ikke mindre til Sjcelebod.^
Dersom Du end bandt mig en Knude, da vil jeg ikke lose den; men om jeg havde villet,
havde jeg kunnet binde Dig en Knude, saa Du aldrig var bleven Konge i Norge, der Du een
stibs seilede ind i min Flaade, da Du kom her til Lands. Nu stjonne forstandige Mamd
hvad Du haver omfram mig, og det stulle I vide, I Guldhalse, at der end findes Mamd
i Norge, som ere Eders loevnlige." Derpaa taug Begge og vare paa begge Sider vre
de. Der stiftedes flere Ting mellem Brodrene, hvoraf det fandtes, at Enhver af dem vilde
have Sag frem, og den Ene vcere storre end den anden; dog holdtes Fred mellem dem
saalamge de levede. Der fortelles, at een Gang, da Kong Sigurd var kommen i sit Saede,
sagde Ingeborg Guttorms Datter, Kong Eysteins Kone, til Kong Sigurd: »de mange
I) Munke. 2) Sjels Frelse.
Cap 24. BiukolinB-Buns. Til at bestemme Beligg^nheden af dette Sted, der, saavidt
vides, kun forekommer en eneste Gang i vor Historie, håves intet, som kan veilede; formodentlig maa det
dog voere at sege ved Bergens-Siden, og kan da maastee verre Sundet imellem Senholmen og Hek-
lingsholmen i Sydvest for Bergen og paa Sydsiden af Horge-Fjord (UarH»»,) ved Indseilingen
fra Havet, der endnu benyttes som Stoppested.
V»K2i- i Lofoten i Hålogaland, see 1 B. S. 276.
«I»l2n<i og vismenn, see 1 B. S. 4.
11. Binds 2det Htftt. 1?°

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free