- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
133

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd lorsalafars, Gysteins og Olafs Saga. 133
Eapitel 38
Om Soomme
Fcrrdighed.
Gapitel 36
Om Harald og
Svend Rim-
hildeson,
Det hendte sig engang, da Sigurd var ude paa Skibene, som laae i Havn, at der
laa et Kjobmandsstib, som var en Islandsfarer, ved Siden af dem. Harald Gille
var i Forrummet paa Kongens Skib, og nest foran ham havde Svend Rimhildsson, som
var en Son af Knut Svendsson fra lederen, sin Keie. Der var og Sigurd Sigurds
son, en gjev Lendermand, som selv styrede et Skib. Det var en fager Veirsdag, der
var varmt Solstin, og Mange fore ud paa Som^ baade fra Langstibene og Kjobmands
stibene. En islandsk Mand, som var blande de Svommende, fandt sin Gammen iat
trykke dem under Våndet, som svommede stettere end han, og deraf lo Folk. Da Kong
Sigurd saae og Horte dette, kastede han Kl<ederne af sig, springer i Våndet, svommer hen
til Islenderen, griber fat paa ham, trykker ham under Våndet og holdt ham saaledes,
og saasnart Islenderen anden Gang kom op, trykkede Kongen ham ned igjen, og saaledes
den ene Gang ester den anden. Da sagde Sigurd Sigurdsson: «stulle vi lade Kongen
drebe denne Mand?" En svarer, at Ingen havde stor Lyst til at legge sig der imellem.
Sigurd svarer, at der var nok den som turde, dersom Dag Eilifsson var der. Siden
sprang Sigurd over Bord, svommede hen til Kongen, tog fat i ham og sagde: «dreb ikke
Manden, Herre, Enhver kan see, at Du er en meget bedre Svommer." Kongen svarede:
stip mig los, Sigurd, jeg stal give ham sin Bane; thi han vil qvele vore Folk under
Våndet." Sigurd svarer: «forst stulle vi nu lege; men Du, Islender, sog Du til Lands,"
og saa gjorde han. Kongen stap nu Sigurd los og svommede til sit Skib, og Sigurd
foer og sin Vei; men Kongen befalede Sigurd ei vere saa djerv, at komme for hans
Aasyn, og da dette blev Sigurd sagt, gik han op paa Land.
Om Qvelden, da Folk gik til Sengs, legede nogle Mend endnu oppe paa Land.
Harald var med i Legen paa Landet, og bod sin Skosvend fare ud paa Skibet, rede sin
Seng og bie ham der. Svenden gjorde, som ham blev befalet. Kongen havde lagt sig
til at sove, og da Svenden syntes at Harald var seen, lagde han sig op i Haralds Koie.
Svend Rimhildsson sagde: «det er en Skam for dygtige Mend, at drage hjemme fra
sine Gaarde og trekke Drenge op her lige paa Siden af sig." Sy.enden svarer, at Ha»
rald havde viist ham selv did. Svend Rimhildsson svarer: «vi sette just ikke stor Priis
paa, at Harald selv ligger her, om han end ikke siebte hid sine Trelle eller Tiggere," greb
derpaa en Ridepist og stog Drengen i Hovedet saa Blodet fiod ned over ham. Sven
den lob strax op paa Land og siger Harald, hvad steet var. Harald gik strax ud paa Skibet,
bag i Forrummet, og hug med en Haandore til Svend, saa han fik et stort Såar paa Haanden,
og gik derpaa op paa Land. Svend lob strar paa Land efter ham, og da hans Vennerstimlede til
ham, gjorde de Harald til Fange og agtede at henge ham. Men medens de syslede der»
med, gik Sigurd Sigurdsson ud paa Kongens Skib og vekkede ham. Da Kongen stog
Vinene op og kjendte Sigurd, sagde han: «For den Sags Skyld, at Du kom for mit
Aasyn, stal Du do; thi Du veed, at jeg forbod Dig det," og dermed sprang Kongen op.
Sigurd svarede: «det staaer til Eder at gjore det, saasnart I vil; men andre Sysler ere
forst mere nodvendige for Eder. Far saa sort Du kan op paa L«6b og hjelp Din Bro
der; thi ZTygerne vilte henge ham." Da sagde Kongen: «Gud give Lykke, Sigurd, kald
nu paa min Luur-Svend, og lad ham blest Folket sammen til at mode mig paa Land."
Kongen sprang paa Land, og Alle, som kjendte ham, fulgte ham did, hvor Galgen var gjort
ferdig. Kongen tog strax Harald til sig; men alt Folket stormede til Kongen med fuld
!) For at svomme omkap.
Cap. 36. N?Fil, Indbyggerne i Rogaland, see 1 B. S. 65.
I!,’ Binds 2det Hefte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free