- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
148

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 Magnus Blindes og Harald Gilles Saga.
kapitel 43
Sigurd Slem»
belegns Nesyn
deise
og viste ham megen )Ere. Da nu Bistoppen Kar ferdig til at seile over til Island
igjen og Skibet var tiltaklet, gik han til Hallen hvor Kongen dråk, hilsede ham meget årti.
gen og venligen, og Kongen tog blideligen imod ham. Dronningen sad hos Kongen.
Da sagde Kongen: Herre Biskop, er Du nu reiseferdig?" Han svarede, at han var,
Kongen sagde: «ikke kommer Du nu til os i rette Time; thi nu kommer Du just som
Bordene ere borttagne, og der er Intet ved Haanden, som sommeligt kunde viere at give
Eder. Hvad er der ellers at give Bistoppen?" Skatmesteren svarede: «Herre, saavidt jeg
veed ere alle Kostbarheder bortgivne." Kongen: «her er et Drikkekar tilbage, tag dette,
Bistop, det er ikke uden Verd." Bistoppen takkede for den ham beviste A3re. Da
sagde Dronningen: «Far vel og sel, Herre Biskop." Kongen sagde til hende: «naar
horte Du en gjev Kone sige Sligt til sin Bistop, uden at give ham Noget?" Hun sva.
rer: «hvad har jeg vel at give ham, Herre?" Kongen: «Du har Hyndet under Dig."
Derpaa blev dette, som var overtrukket med kostbart Toi og var et dyrebart Stykke, givet
Bistoppen. Da Bistoppen gik bort, lod Kongen tåge Hyndet under sig og sagde: «lan
ge have de veret sammen." Siden foer Bistoppen bort og kom til Island til sin Bi
spestol, og da blev der talt om, hvad han stulde gjore afßegeret, som kunde vere Kongen
tjenligst , og da Bistoppen spurgte Andre derom til Raads , sagde Mange , at det stulde
selges og Verdien uddeles til Fattige. Da sagde Bistoppen: «andet Raad vil jeg vel
ge; jeg stal gjore en Kalk deraf til denne Kirke, og indvie den saa, at alle de hellige Mend,
hvoraf der er Reliqvier i denne Kirke, stulle lade Kongen nyde godt af sin Gave hver Gang
der synges Messe over den." Denne Kalk har siden tilhort Bispestolen i Skalholt;
men af det kostbare Klede, hvormed det Hynde Kongen gav ham, var overtrukken, ere de
Forsanger-Kapper gjorte, som ere i Skalholt. Derafmaa Kong Haralds Hoimodighed mer
kes, saavel som af mange andre Ting, endstjondt kun faa her ere nedtegnede. Kong Ha
rald tog Thora, en Datter af Guttorm Graabard, til Medhustru og de fik en Son sam.
men, som hedte Sigurd. Han havde og en Son med Dronning Ingegerd, som hedte
Inge. Den ene af Kong Haralds Dottre hedte Brigitt, den anden Maria. Hans
Datter Brigitt var forst gift med Sveakongen Inge Halsteinsson, dernest med Magnus
Heinreksson, og tilsidst med Birger Brose.
Der var en Mand ved Navn Sigurd, som var opfodt i Norge, og blev kaldet Pre
sten Adalbrekts Son. Sigurds Moder var Thora, en Datter af Sare fra Vik,en Soster afSi
grid, der var Moder til Kong Olaf Magnusson og Kaare Kongebroder, som var gift med Borg.
hild, en Datter afDag Eilifsson. Deres Sonner vare Sigurd paa Dstraat og Dag. Sigurds
Sonner vare lon paa Sstraat, Thorstein og Andreas Dove. lon var gift med Sigrid, en
Soster af Kong Inge og Hertug Skule. Sigurd blev i sin Barndom sat til Bogen, blev
Klerk og indviet til Degn; men da han modnedes i Alder og Styrke, blev han en meget
rask Mand, stor, sterk og udmerket i alle Fuldkommenheder og Dvelser fremfor andre sine
Jevnaldrende, ja nesten for hver anden Mand i Norge. Sigurd viste tidlig Spor afet
overmodigt og ustyrlige Sind, og blev derfor kaldet Slembedegn. Han var den vakkreste
Mand, der kunde sees, havde vel tynde, men vakkre Håar. Da det kom for Sigurds
Dren, at hans Moder sagde Kong Magnus var hans Fader, nedlagde han alt Klerke-
Vesen, saasnart han blev sig selv raadig, og foer ud af Landet. Lang Tid tilbragte han
8k»1Ilolt, en Gaard og et gammelt Bispescede i Aarnces Syssel paa Sonderlandet i Island,
som fvrst bebyggedes af Teit, en Ssn af Ketilbjsrn den Gamle fra det nordenfjeldsse Numedalen,
see Island 1 B. S. 68.
Cap. 13. Vik, nu Saxvik, see S. 103.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free