Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Magnu» Er
ingsson regierc
de <ra 11«2-
118H
XVI
Magnus Grlingssons Saga.
K^n?Magnus iVa Erling siden fik Vished om, hvad Raadstutning Håkon og hans Raadgivere havde
"’’3N?ft.^^ taget, sendte han Bud til alle de Hovdinger, som han vidste havde vleret Kong Inges trofa
ste Venner, saavelsom hans Hirdfolge og haandgangne Mcend, som havde reddet sig ved
Flugten, samt alle Gregorius’s Huuskarle, og sammenkaldte dem til et Stcevnemode. Da
de modtes og kom hverandre i Tale, aftalte de strax, at de stulde holde deres Folk samlet,
hvortil de ved Ed og Haandtag forbandt sig. Siden talede de om, hvem de stulde tåge til
Konge. Da talede forst Erling Skakke, og undersogte, om det var Hovdingernes og an
dre mcegtige Mcends Raad, at Simon Skalps Son og Kong Harald Gilles Datterson
stulde vcelges til Konge, og lon Halkelsssn forbindes til at styre Hceren; men lon undstog
sig. Derpaa undersogtes om Nikolaus Gkjaldvarsson, en Sosterson af Kong Magnus
Barfod, vilde slette sig i Spidsen for Hceren; men han svarede saalunde: det var hans
Raad at udvcelge ham til Konge, som var kommen afKonge-Mt, og ham til Formand for
Flokken, hos hvem der kunde ventes Hjcelp og Forstand, og da vilde det vcere lettere for
dem at samle Krigsmagt. Nu forsegtes med Kongens Svoger Arne, om han vilde lade
nogen af sine Sonner, Kong Inges Brodre, udvcrlge til Konge. Arne svarer, at Kristines,
Kong Sigurd lorsalafars Datters, Son, var ncermest cetbaaren til Kongedom i Norge, og
her er og en Mand til at vcere paa Raad med ham, hvis Pligt det er at have Omsorg for
ham og for Riget, og det er hans Fader Erling, som baade er forstandig, tapper, provet i
Slag og dygtig Mand til at styre Riget; ham fattes ikke Evne til at fremme dette Raad,
naar Lykken foier." Mange syntes vel om dette Raad. Erling svarer: «saavidt jeg seer
og horer, ville de Fleste i denne Raadstutning helst undstaae sig for at paatage sig denne
vanstelige Sag. Nu synes det mig aldeles uvist, dersom vi begynde med dette, om han
vinder A3re, som scetter sig i Spidsen for denne Flok, eller det gaacr den Vei, som ofte for,
naar Nogen har paataget sig saa store Ting, at de derover have mistet alle deres Eiendele, ja
Nogle endog Livet. Men om dette Raad har Fremgang, da kunde der vel vcere de, som
vilde paatage sig at udfore det, dog maa han, som underkaster sig dette, af al Magt soge at
forebygge al Modstand og Fiendstab af dem, som nu ere i dette Raad." Alle bekref
tede at ville indgaae denne Forening med fuldt Trostab. Da sagde Erling: »Det kan jeg
sige om mig selv, at det vilde ncesten blive min Dod at tjene Kong Håkon, og hvor hoist
farligt det end kan vcere, vil jeg heller vove at lade Eder raade og paatage mig at anfore
denne Flok, om det er Eders Alles Villie, Raad og Lyst, og I Alle dertil ved Ed ville
binde Eder." Deri samtykkede Alle, og i dette Mode aftaltes, at de stulde tåge Erlings
Son, Magnus, til Konge. Siden holdt de Thing i Byen, og paa dette Thing blev Mag
nus Erlingsson, som da var 5 Aar gamme!, udvalgt til Konge over hele Landet. Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
