- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
398

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398

men denne Bekjendelse var jeg altid for svag til at faae
over mine Læber. Nu staar jeg for Eder gammel og
affældig, og først nu, da denne Verden ikke mere frister
mig som tidligere, først nu føler jeg Styrke til at udtale
de vanskelige Ord .. . . Saa skrøbelig og svag har den
rige og mægtige Kong Karl været!.... Det er den
fattige og magteslose Konge, som nu taler til Eder!

— Min ædle Konge, hvad J end harsyndet mod
mig, har J dog nu gjort det godt igjen! sagde Nils og
trykkede Kongens Haand.

— Nej endnu ikke, Nils, endnu ikke! stammede
denne. — Men jeg vil gjøre det. Ser J, Nils, Eders
Herre og Konge har baaret Eders Ejendom. Blændet
af den Kraft, som boede i Eders Bedstefaders Halsbaand
har jeg baaret det i mange Aar, nydt Magt og Ære,
været højtstillet og misundtz men under alt dette maatte
jeg lytte til en Stemme i mit Indre, som sagde: alt
dette er ikke dit, det er stjaalent Gods!.... Det var
Troldsmykkets Forbaudelse, Nik-Z, at det stjal den Lykke til-
bage, som det gav, at det gav mig falsk Venskab i Stedet
for det virkelige, som jeg stødte fra mig, og som dysfede
mit bedre Jeg i Slummer.... Og dog kunde jeg ikke
rive mig ud af de Lænker, der holdt mig fængslet; ja,
jeg formaaede ikke engang at opfylde min Karins Bøn!

Kongen bedækkede Ansigtet med sine Hænder, og
dybe Suk trængte sig frem fra hans beklemte Bryst.

— Her i dette Værelse udaandede hun sit sidste
Suk, her bad hun for mig, og her henvendte hun til
mig en Bøn, som hendes Kjærlighed vel forhindrede
hende i at udtale tydelig, men som gjaldt Eders Hals-
baand, Nils, den nemlig, at jeg skulde give Eder det tilbage.
Men først nu, nu da hendes Legeme er bleven til Støv
og jeg selv staar paa Gravens Rand, fuldbyrder jeg
hendes Villie!

Han strakte bedende sine Hænder mod Himlen, men
hans Ansigt straalede smukkere end nogensinde ved Tau-
len om, at han endelig havde overvundet sig selv.

— Deri vedblev han og førte Nils hen til Korset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free