91 (Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - c. Erkendelsesproblemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der stedse paaviser det Følgende som Ækvivalent til det
Foregaaende. Da er den rene Erfarings Standpunkt naat. —

I den danske Literatur peger K. Kroman’s Bog Vor
Naturerkendelse (1883) i pragmatisk Retning, forsaavidt den i
Selvopholdelsestrangen finder det psykologiske Grundlag for
de Postulater, der opstille den videnskabelige Erkendelses
Principer (Identitetsprincipet, Aarsagsprincipet). —

Medens Kriticismen lærer, at vi opstille de Grundbegreber
og Forudsætninger, vi efter vor Aands Natur maa opstille,
lærer Pragmatismen, at vi opstille de Grundbegreber og
Forudsætninger, vi have Brug for. Det er klart, at de Midler, vi
raade over til at løse vore Opgaver, maa være bestemte ved
vor Natur og afhænge af denne; der maa være en indre
Sammenhæng mellem vor Erkendelses Midler og vor Aands
Natur. Syntesen er paa en Gang Midlet til Erkendelse og
Form for vor Aands uvilkaarlige Virken. Pragmatismen
holder sig til de Anledninger, der føre til Udvikling af vore
Betingelser (vore „Former“); Kriticismen er tilbøjelig til at anse
„Formerne“ som givne en Gang for alle.

Tillæg. Aarsagssætningens Historie i den nyere Tid.

1. Sætningen opstilles som selvfølgelig, endog i den
bestemte Form, at der ikke kan være Mere i Virkningen end i
Aarsagen. Der skelnes ikke mellem Grund (ratio) og Aarsag
(causa). (Descartes og Spinoza).

2. Hume’s Kritik af Aarsagssætningen: denne kan hverken
bevises ved Slutning eller ved Iagttagelse, men grunder sig
kun paa Vane eller erhvervet Instinkt.

3. Kant: Aarsagsbegrebet er en Kategori, en af vor
Tænknings Grundformer, en speciel Art af Syntese.
Aarsagssætningen bevises ved, at vi kun formedelst den kunne skelne
mellem blot Forestilling og virkelig Erfaring; skal der være
Erfaring i streng Betydning (som forskellig fra blot
Forestilling), maa Aarsagsbegrebet gælde. Der er kun Analogi mellem
Grund og Aarsag.

4. Aarsagsbegrebet er et Middel til Erkendelse og

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 13:15:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/kortfil/0101.html

		Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie / 91 (1910) Author: Harald Høffding Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|