Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Oprindelig tilhørende de verber der har kort lste
stavelse, men nu henført til disse, er tçkkd, vçkkd, vçnna
vænne, tçmma, silh (i ordets sedvanlige betydning; i
formen Selh vedkomme, oprindelig bøiet som
likevæg-tig I-verbum, men nu også med stærkt præt., se § 56).
Oprindelige a-verber, som dog nu hører til denne
bøining, er f. eks. köpd, röpd, söpa og Jcökd. At tabe,
tüpa> er i oldn. et likevægtig verbum med a-bøining,
og har (tildels) bevaret sit a i præsens, men præt. og
pt. pts. er taftd, tajt (eller taptd, tapt) — også ellers
almindelig. Tilsvarende også i spära eller spürd.
Forskjellige oprindelig stærke verber har dels i præt.
ind. og pts., dels biot i pt. pts. antat denne bøining, se
§§ 47, og 49—54. Efter vokal, i sett, er det sidstnævnte
i sin oprindelse ikke indblandet fra den svage bøining,
men opståt i oldn. ved kontraksjon av séit, men senere
utvidet til sådanne som fçtt, stçtt, tatt.
§ 64. På grundlag av visse i-verber dels med lang
og dels med kort førstestavelse, men med tilslutning fra
stærke verber og a-verber, er der nu i al norsk opståt
en egen gruppe, som her omfatter næsten alle svake
verber der i uttalen ender på vokal (ikke diftong).
Utgangspunktet er de i-verber som i oldn. hadde
-9 i stammens utlyd, såsom gledja, bléäa. féda, klæÖa;
dertil hørte præt. gladdi, bløddi, féddi, klæddi. Efter
bortfaldet av 6 og sammentrækningen av de to vokaler,
samt, for gleÖja, efterat vokalforandringen fra dets
oprindelige bøiningsklasse er opgit, har KVlg. så nu:
Inf. Præs. ind. Præt. ind. Præt. pts.
gier glçclcfo glçdd
blø Mør työdd blödd
ß før föddd född
klé kler klçddd klçdd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
