- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
69

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN NYBAGTE HOVEDSTAD OG UNIVERSITETSBY

paa et rigt udbytte, naar de gik opover langs de grønne bredder og kastede med
fiskestangen.

Handelen havde beller ikke antaget saadanne dimensjoner, at det skulde
virke forstyrrende paa den idyl. livori byen levede. Udforselsartiklerne bestod
væsentlig af trælast, jern og glas; indførselen var allerede i jævn stigning, men stod dog
endnu omkring 1830 en smule tilbage for Bergens. Med hensyn til skibsfart stod
Kristiania langt nede i rækken blandt de norske byer. Ikke blot Bergen og Arendal,
men endog Drammen, Tunsberg, Laurvig og Skiensfjordens byer eiede større flaader
end «len norske hovedstad. Dog var der »let at mærke, at medens «le fleste af disse
byers handelsflaader var bleven mindre siden aarhundredets begyndelse, havde
Kristianiaflaaden boldt sig paa samme stadium, ja var endog vokset med et par
hundrede kommercelæster fra 1806 til 1835.

Nogen voldsom tilstrømning af breve og nyheder skulde just beller ikke
forstyrre byen og vække uro i sindene. Med Vestlandet var der postforbindelse to
gange 0111 ugen, med udlandet to gange, med Oplandene to gange og med Sverige
to gange. Hver af ugens «hige kom og gik der saaledes bare en post, midtogen en
enkelt dag. du man drev det til hele to kommende og to afgaaentle poster.

Et kolossalt fremskridt paa befordringsvæsenets omraade havde dog den
nybagte hovedstad forud for da tidligere tideis Kristiania. Den has du faaet
dampskibe, som satte den i forbindelse baade med kysten og udlandet.

Hvormange dampskibe tror man?

Hein to stykker, og det ene af dem korresponderede endog med et tredje.

En redegjørelse for danipskihstrafiken i 1828 lyder i al sin kortfattede
uskyldighed saaledes: Mellem Kristiania og Kristianssand gaar dampskibet
a Consti tutionen« «ai gang ugentlig i pakke- og passa gerfrugt samt medtager den ene
ugentlige brevpost i denne route. Fra Fredriksværn til Kjøbenhavn gaar hver
tirsdag kl. 7 eftermiddag dampskibet »Prinds Carl . Mellem Bergen og Kristiania
gaar dampskibet »Oscar-.« .Større var ikke danipskihstrafiken i 1828. At redigere
Kristiania dampskihsliste« vilde dengang ikke have været noget anstrængelse arbeide;
men synderlig indbringende vilde det unegtelig heller ikke have vieret. Hver eneste
uf byens indbyggere havde jo hele dampskibslisten i hovedet; det viste sig bedst
ved skibenes ankomst- og afgangstid, da masser af mennesker strømmede ned paa
fæstningen for at se (’«institutionen «dier Oscar skovle sig udover eller indover
fjorden med «len lange rogstribe efter sig. Og naar det saa —som i > torveslagets«
aar — netop traf sig slig. ut det var den 17de mai, •<’«institutionen kom. da steg
den sjeldne, begivenhed til en ren folkefest; fra alle kanter af byen foretoges der eu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free