- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
98

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE

aller ondskabsfuldeste aber, kunde ødelæggelsen ikke have været fuldstændigere — og
dette var mennesker, folk, som havde lært at læse og skrive, som havde modtaget
forestillinger om en civiliseret moral, og som præsterne havde bibragt religiose begreber!

At der allerede var et proletariat i Kristiania, det lik man da her nok af
beviser for, forsaavidt man ikke allerede paa forhaand havde den ting paa det rene.

Og dog var vort indtryk svagt mod deres, som havde været tilstede under
selve ødelæggelsen. Den var begyndt med en stenhagl, der stadig var bleven taittere
og voldsommere. Husets beboere havde maattet llygte fra værelse til værelse for at
undgaa at rammes.

Snart var det ikke længer muligt at blive i förste etage; de maatte trække
ovenpaa, hvor de søgte tilhold i en mørk gang uden vinduer, det. eneste sted i huset,
hvor man ikke var udsat for at kvæstes af stenkast.

Opgangen blev bevogtet af en af teglværkseierens sønner, der stod øverst i
trappen med et ladt gevær i haanden, rode, til at modtage enhver urostifter, der
gjorde forsøg paa at trænge derop.

Hvad vilde der være skeet, hvis et saadant forsøg var bleven gjort og der
saa virkelig var bleven trykket los?

Den ophidsede odeheggolseslyst havde uden tvivl ikke behovet en saa stærk
stimulans som et sligt skud for at forvandles til blodtørst, og det boie havde endt
med en oieblikkelig nedslagtning af de ulykkelige, som havde sögt ly bag den farlige
skildtvagt.

Men heldigvis faldt ingen paa at gjøre et sligt forsog; do havde det altfor
travelt med at kimse og sparke istykker nedenunder til at lægge synderlig mærke
til trappen.

Ved en tjenesteguts kjrckhed lykkedes det endelig at faa sendt bud til
Vaaler-engens politistation; konstaholstyrken rykkede oieblikkelig ud, og samtidig sendtes
ilbud ned til byen efter militær assistance. Men denne viste sig at være overflødig.
Pobelen, der havde afkjolet sin kampiver paa de livløse gjenstande og vel var bange
for at blive fakket paa selve gjerningsstodet, havde ingen lyst til at binde an med
politiet; den tog flugten. Da et kompagni soldater endelig ankom lidt over midnat,
herskede der fuldstændig orden og ro, og de marschorede derfor oieblikkelig tilbage til
byen efter at have stillet en sikkerhedsvagt paa tolv mand til teglværkseierens disposition.

Enhver, som havde kjendskab til Kristiaiiiaforholdene, vidste imidlertid, at
det ingenlunde var forbi med den ene aften. Det er nemlig en staaende regel i
Kristiania, at en gadetumult skal vare tre aftener i træk, og den anden aften ploior
som oftest at være den voldsomste.

- 124 -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free