Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
«Snak ikke slik du,» bad konen fortvilet og klemte
sine magre hænder om hans tindinger. «Du vet da vel
jeg vil ikke du skal gjøre andet end det du selv synes
er ret.»
Han tok hende ind til sig, endda en gang — han
stønnet høit ved det:
«Gud hjelpe hende. Gud hjelpe os alle, Ragnfrid
min.
— Jeg er træt,» sa han og slåp. «Du skal vel gaa
til ro nu du og?»
Han blev staaende ved døren og biet mens hun slukket
paa aaren, blaaste ut den lille jernlampen ved væven
og kløp ut gnisten. Sammen gik de gjennem regnet over
mot stuehuset.
Lavrans hadde alt foten paa loftstrappen, da vendte
han tilbake til konen som stod i forstuedøren endda.
Han tok hende heftig ind til sig endda en sidste gang
og kysset hende i mørket. Saa gjorde han korsets tegn
over sin hustrus ansigt og gik op.
Ragnfrid slængte av sig klærne og krøp ind i sengen.
En stund laa hun og lyttet efter mandens skridt oven
paa i høienloftsstuen — saa knaket sengen deroppe og
det blev stilt. Ragnfrid krystet de spinkle arme over
sine visnede bryster.
Ja Gud hjelpe mig. Hvad var hun da for en kvinde,
hvad var hun da for en mor. Nu var hun snart gam
mel. Og endda var hun den samme. Hun tigget ikke
mere som da de var unge folk, da hun hadde stormet
og tryglet denne manden som stængte sig, sky og blyg,
nåar hun blev heftig — blev kold, nåar hun vilde gi
ham mere end hans husbondsret. Slik hadde det været
— og slik var hun blit med barn, gang efter gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
