Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
«Kristin,» sa presten strengt. «Tør du hovmode dig
slik at du tror, du evner at synde saa stort, saa Guds
miskund er ikke større —.»
Han strøk og strøk over hendes skaut.
«Mindes du ikke, søster min, da djævelen vilde fri
ste Sankt Martein. Da spurte fienden om Sankt Mar
tein visst turde tro paa dette, naar han lovet alle de
syndere, som han skriftet, Guds miskund. Da svarte
biskopen: Ogsaa dig tør jeg love Guds tilgivelse
samme stund du beder om den — vilde du bare slippe
dit hovmod og tro at hans kjærlighet er større end dit
had —>
Gunnulf blev ved at klappe den graatende kvindes
hode. Imens tænkte han — var det slik, Erlend hadde
handlet mot sin unge brud —. Han blev hvit og haard
om munden ved det.
Audfinna Audunsdatter var den første konen som
kom. Hun fandt barnkonen nede i lillestuen; Gunnulf
sat hos hende, og etpar terner syslet i rummet.
Audfinna hilste ærbødig paa presten, men Kristin
stod op og gik mot hende med utstrakt haand:
«Du faar ha tak, Audfinna, for du kom — jeg vet det
er ikke let for dem at være dig foruten hjemme hos
dig —»
Gunnulf hadde set forskende paa konen. Nu reiste
ogsaa han sig:
«Vakkert er det at du kom saa fort; det trænges at
min brorkone har en hos sig som hun kan trøste sig
til — hun er fremmed her i bygden, ung og verfaren—»
«Jesus, hun er saa hvit som skautet sit,» hvisket
Audfinna. «Mener I, herre, at jeg tør gi hende en liten
dvaledrik — hun trænger visst at faa hvile litt, før det
tar hende haardere.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
