Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Palnatoke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men op af de Slakker, der ligge ved Stykkets
Fod, ud af den brede og episoderige Exposition
løfter sig det, som hører alle Tider til,
Tragediens sande Emne, Palnatokes tragiske Skyld
og Skjæbne. Behandlingen af hans Brøde er
paa engang dyb nok til at gribe os
menneskeligt og dog ikke for dyb til at gribe os rent
poetisk; den er saa fuldendt, at den bringer
Hjærtets inderste Strenge til at dirre uden
Anvendelse af andre Midler end et let og enkelt
Greb. Oehlenschläger tvinger ikke vort Øre til
at følge Angerens pinlige, sønderlemmende og
optrævlende Gjerning, men oplyser som ved et
Lynglimt Skyldens og Skyldbevidsthedens mørke
Egn saa stærkt, at et hurtigt Blik kan trænge
helt ind deri og lære os mere end en lang
Betragtning. Palnatoke henfører ikke Brøden til
sin Samvittighed, han henfører den til sin Ære,
og til Æren, ikke taget i Betydning af Hæder,
men som Udtryk for den ridderlige
Personligheds Fordring til sig selv. I denne Tragedie
er det Tragiske det Vigtigste. Kan Opførelsen
stille os det klart for Øje, at Palnatoke er
tragisk, da har den truffet Maalet; kan den ikke
det, er den ufyldestgjørende; thi saa opløser
Alt sig alligevel trods Anstrængelse og Flid i
mere eller mindre kraftig, mere eller mindre
theatralsk, mere eller mindre enstonig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
