Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar de paa Scenen ikke se sig i et
forvrængende Hulspejl, men i et blankt og slebet
Krystal, hvis fuldkomment skjønne Flade forskjønner
enhver Gjenstand, der spejler sig deri?
Men hvem skulde endelig føle sig saa
taknemmelig som Kvinderne! Hos ingen Digter
faa de en mere ridderlig, mere smigrende
Behandling, og ingen Digter kan vel svare bedre
til deres Fordring end den, som stiller saa faa.
Han er ikke den, der vil kaste Poesiens
Brandfakler ind i Hverdagslivets Tryghed, han haaner
ikke, spotter ikke engang; selv i Harmoni ser
han Harmonien i vort Liv. Han vil ikke vende
op og ned paa Alt; han ser det Bestaaende i
et poetisk Lys. Kvinden lider ikke den
højrøstede Latter, den klæder hende ikke smukt;
Kvinden ynder ikke, at den komiske Digter
stiller sit Net saaledes, at, naar han trækker
det ind, alt det Grums og alt det Bundfald, der
ligger dybest nede, kommer med. Her kan hun
føle sig tryg; thi det er kun den bevægelige
Flade af vort Liv, som han fanger i sine
Rimspils Rytmenet. Det fornemmer Kvinden:
denne Mand er ingen Spotter og ingen
Pessimist. For ham er Kvinden god som hun er,
og er hun Dame, vil han ikke, hun skal være
Mere; men selv om hun skulde vove sig ud
over sin oprindelige Kreds, hvo kan da mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
