Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Tre Dage i Padua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finfølelse for det ubesmittede Rene, der ogsaa
tidligere har forædlet den franske Frivolitet og
Boccacios naive Usædelighed.» Med disse Ord
gav den gode Mand sig ifærd med
Aftensmaden.
Det slette Menneske tog en Appelsin, holdt
den i Vejret og svarede: «Du har Ret i, hvad
Du siger; men man kan ikke paa én Gang se
begge Sider af en Appelsin. Ingen taaler bedre
end jeg at høre Hertz’s Lovsang; jeg vilde
aldrig give mig til at dadle ham uden at have
rost ham først. Nu har Du besørget det for
mig, jeg har da frit Sprog. Et Stykke som
dette er et net og smagfuldt Arrangement, men
det er ikke Poesi; thi der er ikke noget Ord deri,
som er grebet ud af Livet, jeg mener revet ud af
Hjærtet paa et Menneske, der føler og lever.
Det er et af de Stykker, der forudsætte alle
Følelser bekjendte. Men en Digter tør ikke
forudsætte Noget bekjendt, ikke engang fra
sine egne tidligere Poesier. Han maa ikke
sige: «I véd jo nok, Børnlille, hvad Skinsyge
er, se her et Exemplar af en Skinsyg U «Det
vilde være latterligt at fortælle Jer, hvad man
forstaar ved Kjærlighed, det springe vi altsaa
over, og her se I et Par Forelskede.»
Formegen Ære! Altfor megen Ære! Vi vide
Intet derom, af Digteren ville vi høre det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
